51 / 260
41
læst va r i sin Tid hans velskrevne »Rejse i Ægypten«. Han er
ogsaa Forfatter til »Smaa Historier om store Kunstnere«. Med
en dyb Arbejdsglæde og en naturlig Munterhed forenede han
Trangen til at leve i hjemlig H ygge udenfor Verden.
— Da man va r ved Slutningen a f Juni Maaned, viste det
sig, at der til kontante Udbetalinger vilde medgaa en betydelig
større Sum, end de tegnede Kontant-Aktier beløb sig til. Uhr-
m ager
K y h l
foreslog da i et Komitémøde, at man skulde
nøjes med Fuldførelsen a f de Arbejder, som paa dette Tids
punkt va r i Gang. Formanden, Kammerassessor
Collin,
g ik saa
vidt, at han yderligere vilde have de paabegyndte Arbejder
indskrænkede.
Georg Carstensen
protesterede hæftigt imod,
at man saaledes skulde opgive Æ v re t paa Halvvejen: Det vilde
væ re det samme, som om et Aktieselskab, der havde projek
teret et Dampskib, udelod Dampmaskinen og nøjedes med
Skroget! Vanskelighederne blev overvundet, men den 2. Juli
meldte selve Formanden, Kammerassessor
Collin,
sig ud a f
Bestyrelses-Kom itéen. Den ledige Komitéplads blev besat med
Digteren — eller som hans officielle Betegnelse var: Læ rer i
Dansk ved Landkadetakadem iet
H. P .H o lst.
Formand for T ivo
lis Bestyrelse blev nu Uhrmager
Henrik K yh l.
Hans Navn er
næsten uafbrudt knyttet til Tivolis Ledelse lige indtil Slutningen
a f 1857.
K y h l
var en betydende Mand, en solid Dygtighed, et anset
Navn indenfor Borgerskabet. Han tilhørte Tidens frisindede
Retning og va r i Forvejen inde i mangt og meget, da han i
50 Aars-A lderen blev Formand for Tivolis Bestyrelse. Siden
1818 havde han virket som Uhrmager i København; i en Aar-
ræ kke va r han sit Laugs Oldermand. Han va r i Besiddelse af
et ikke ringe mekanisk Snille; saaledes havde han vundet en
a f Magistraten udsat Prisbelønning for den mest hensigtsmæs
sige Gadebelysning. Han konstruerede en Reflektorlygte, der
anvendtes som Gadelygte i København gennem en Menneske
alder og tillige vandt Indpas i Udlandet. Som Medlem a f B o r
gerrepræsentationen, hvor han sad i mange Aar, havde han i
1841 stillet Fo rslag om et helt nyt Brolægningssystem . Tiden