46 / 260
36
Landgreve
V ilhelm a f H essen
va r netop i 1842 blevet udnævnt
til v irke lig Gouvernør i København. Alle kendte »Gobernøren«,
en Mand omkring Midten a f Halvtredserne, med gammeldags,
soldatermæssig Holdning og en ganske lille Knebelsbart, saa-
ledes som den i de T ider blev baaret a f Militære. Alle vidste
ogsaa, at han va r Ud trykket for alt, hvad der henhørte under den
strængeste Disciplin, Militær i prægnant Forstand, O fficér fra
han va r 4— 5 Aar gammel. Da i Marts 1843 det R y g t e . blev
sat i Omløb, at
Georg Carstensen
til
Anlæget a f T ivoli havde udset sig E k s
e r c e r p l a d s e n o g E k s e r c e r h u s e t
v e d R o s e n b o r g H a v e (en meget dri-
stigTanke!), skrev »Forposten« — »Kjø-
benhavnsposten«s Søndagsnummer —
nok saa spydigt, at bedre V a lg gaves
ikke: »Tilladelsen til at benytte dette
fortrinlige Loka le beror paa Gouver
neuren, Hans Højhed Prinds
V ilhelm ,
og
da man veed, hvor forekommende
denne Prinds er med Hensyn til alt,
hvad der kan bidrage til Publicums
Fornøielse, saa kan man væ re ro lig
for, at han nok vil opfylde denne lille
Begjæring«.
Skulde
Georg Carstensen,
der gan
ske vist havde faaet L o v til at belyse Rosenborg med bengalske
F lamm er under sine Figarofester, virke lig have næret den fo r
vovne Idé at søge at faa Eksercerp ladsen og Eksercerhuset
overladt til sit Tivoli? E ller blev Rygtet derom blot lanceret
som en Morsomhed, et Overbud, der skulde vise, hvor van
vittig man allerede fandt hans Forhaabn ing om et T ivo li paa
Fæstningens Glacis udenfor Portene?
Hvorledes
Georg Carstensen
nu end bar sig ad dermed:
»Han fik sgu dog Gouvernøren til at lukke Bastionen op,« —
som det saa ofte er citeret efter den klassiske T ivolivise. Ved
en kongelig Resolution a f 29. Maj 1843 fik han Lejeretten til