44 / 260
34
til at opleve . . . . Ja, det forstaar sig — hvis Deres Majestæt
vil tage T ivo li fra Sørensen, saa indestaar jeg ikke for noget«.
Naar den Slags Betragtninger blev gjort gældende, forstaar
man, hvorledes Fortæ llingen om
Georg Carstensens
Audiens
hos
Christian den Ottende
kunde opstaa. Den Gunst, som
Carstensen
nød ved at faa G lacis’et overladt, va r ogsaa til
den Grad overraskende, at det laa nær at søge Fork laringen
i ganske særlige Grunde.
Helt udelukket er den Mulighed jo ikke, at der v irke lig
ligger et eller andet til Grund for An ek
doten om Audiensen og om dennes
Forløb . Men det er i alt F a ld ikke gaaet
til paa den Maade, at
Georg Carsten
sen
en skønne Dag kunde forelægge
sin Konge P lanen om et T ivo li som
en splinterny Idé. Den va r allerede
fremsat fra anden Side, hv ilket
E ile r
Nystrøm
nærmere har paavist i en
lille Afhandling. I Begyndelsen a f Juni
Maaned 1841 henvendte den bekendte
Kunst-, Bog- og Papirhand ler
M. H.
B ing
(af F irm aet H. I. B ing & Søn) og
en a f Haandværkerforen ingens Mænd,
Kunstdrejer
Nygaard
sig til Kongen
med et Andragende, affattet a f
Bing,
der jo nok va r
primus motor.
De ansøgte om Tilladelse til i
Byens Nærhed at anlægge et T ivoli i Stil med de Fo rlys te lses
anstalter, der under dette Navn forefandtes ved flere store
Stæder i Udlandet, f. Eks. ved London, Paris, Berlin og Ham
borg,og deudformede
i store T ræ k et tiltalende P rogram
for det a fdemplanlagte T ivoli, idet de udtalte Ønsket om
afgiftsfrit at faa Eneret paa et saadant An læg og dets Drift i
20 Aar.
Saa vidt vilde man imidlertid ikke strække sig. Bo rge rre
præsentationen, der fik Sagen forelagt, mente, at Supplikanterne
maatte nøjes med et femaarigt Privilegium , og at der skulde