3 i
fuld
je u n e E légan t
efter nyeste Parisermode, fuld af ungdomme
ligt Overmod som den, der skulde føre noget a f en europæisk
Strømning ind over det spidsborgerlige København. At han
ogsaa havde Hjærte for det, som var denne B ys særegne
Ynde, forstod ve l de færreste dengang. Men man lod sig ind
fange a f hans Fester, der ikke blot var glansfulde; de glimrede
ogsaa ved Smag og Stil.
B yen havde jo nok set Vauxhall før. Mange Københavnere
kunde endnu huske de Fester, som
Konditor
F irm en ich
arrangerede i
Rosenborg Have, da han omkring
Aaret 1814 va r kommet hertil fra Køln.
Han holdt Vauxha ll til K lokken 3 om
Morgenen, med Herculestemplet som
Midtpunkt for Illuminationen. Ogsaa
fra Rosenlund og fra Gæstgivergaarden
B jørnsdal paa Vesterbro kendte man
de ku lørte Lamper. Men den pragtfulde
Masseudfoldelse, den brogede A fveks
ling i Arrangementet va r
Georg Car-
sten sen
forbeholdt. Han knyttede
H.
C.
Lum by e
til sine Figarofester. Han
drev det til at have fem Orkestre i
Gang. Han satte hele Schw e itzer-Ko
lonien i Bevægelse.
Mini
og
Gianelli,
Monigatti
og
Pedrin,
alle havde de deres Buffet, enten det var
Sommerfester ved Rosenborg og i Classens Have, hvortil Over
krigskomm issær og Postmester
Høegh-Guldberg
leverede F y r
væ rkeri fra sit Etablissement i Vordingborg, eller orientalske
Nytaars- og Foraarsfester i Christiansborg Slots Ridehus. En og
anden kunde beklage sig over, at det dryppede fra de kulørte
Lamper, — hvilket F i g a r o diskret omskrev saaledes: »Olien
skal have tilladt sig i enkelte Draaber at træde i nærmere
Forho ld til nogle a f de ærede Gæster«. Men saadanne smaa
Besvæ ringer druknede i Begejstringen. Man imødesaa med




