37 / 260
27
I Anledning a f den Meningskamp, der fandt Sted ved S tyk
kets anden Opførelse, skrev
Heiberg
i »Intelligensblade«, at »de
faa Hyssere bestode a f saadanne Subjecter som Hr. Lieutenant
Carstensen
og lignende Nulliteter.«
Carstensen
s v a r e d e iF ig a r o ,
at han overhovedet ikke havde væ ret til Stede ved denne Op
førelse og fø lgelig heller ikke havde kunnet hysse. Det var for
øvrigt, tilføjede han, et farligt Princip for en Æ sthetiker at navn
g ive Personer, der paa en eller anden Maade gav deres Mening
til Kende i Teatret. Hvis dette blev
almindeligt, kunde det knægte Y trings
friheden; man maatte tilsidst være
bange for at besøge Teatret, da man
kunde risikere at blive sat i Gabestok
ken, hvis Ens Nærværelse maaske var
Prof.
H eiberg
ubehagelig; det var og-
saa vanskeligt at indse, hvorledes en
saadan A fbenyttelse a f Personer og
Navne kunde stemme med de Grund
sætninger, der sædvanlig va r vedtagne
mellem Gentlemen.
T il den offentlige Debat føjede sig
en privat B revveksling , indledet af
Georg Carstensen ,
der opfordrede
Heiberg
til at tilbagekalde de fornær
melige Ytringer, som han havde fremsat mod hans Person.
Heiberg
svarede, at hans Udtalelser ikke gjaldt
Carstensen
personlig, men det a f ham ledede B lad og i det hele hans
V irksomhed som æsthetisk Dommer. »Deres Bestræbelse,«
skriver
Heiberg
, »for at arrangere smukke og smagfulde Festi
viteter i det paa saadanne Forlystelser hidtil saa fattige Kjø-
benhavn har ikke mindre min end det hele Publicums Paa-
skjønnelse . . . . Men paa den anden Side er det min Mening,
at denne Bestræbelse taber i sin Anseelse ved at sættes i F o r
bindelse med en l i t t e r æ r Entreprise, for hvilken det er mig
— og vistnok alle dannede Mennesker umuligt at have A g
telse.«
J. L. H eiberg,
f. 179], d. 1860.