32 / 260
22
Men
Georg Carstensen
havde større T ing for. I 1839 ind
ledede han Rækken a f sine B lade med det literært-artistiske
Skrift P o r t e f e u i l l e n , der udkom hver Søndag Form iddag, og
som ud trykke lig henvendte sig til »den københavnske Beau-
monde«. B idragene til denne Salonjournal med dens litografiske
Kunstblade skulde sendes til hans Bopæ l i Store Kongensgade;
samme A a r flyttede han for øvrigt til Kongens N y torv ved Siden
a f Charlottenborg, kort efter til Laxegade, og i Tiden omkring
T ivolis Aabning finder man ham boende ved Gammelstrand i
Nummer 10 (nuværende Nr. 40).
Carstensen
havde aldrig let
ved at gro fast et Sted.
Der er fæ ldet haarde Domme over
Georg Carstensens
pu-
blicistiske Virksomhed .
H eiberg
vidste ikke alt det foragtelige,
der kunde siges om »denne forløbne Literatus«, »Fædrelandet«
kaldte ham »en literær Probenreuter«, og Kritikeren P.
L . Møller,
der selv va r flittig Medarbejder ved
Carstensens
Tidsskrifter,
haanede P o r t e f e u i l l e n s Redaktør ved en Bemærkn ing om,
at han »stedse har væ ret betragtet som uskyld ig i alt i hans
Blad, hvad der ikke hører til P lakat- og Annonceliteraturen,
i hvilket F a g hans Stil va r uovertræffelig«. Disse Domme har
sat deres Spor i en senere Tids Vurdering a f
Georg Carstensen.
Han anses nærmest for at have væ ret en literær Stymper,
hvis B lade »kun« va r »Damelæsning«. Men denne Bedømmelse
er ganske uretfærdig.
Georg Carstensen
blev aldrig nogen
stor Skribent, og han selv skrev vel overhovedet ikke stort i
disse Blade, — dertil havde han ogsaa for mange Jern i Ilden.
Men han ejede en udpræget journalistisk Sans, der va r langt
forud for hans Tid;, han vidste at væ lge sine Medarbejdere,
og han g a v sine B lade et efter Tidens Forho ld smukt og stil
fuldt Udstyr. De konkurrerede ikke med »Corsaren«s Vid, men
man behøver blot at lægge dem ved Siden a f den øvrige pe
riodiske Presse fra Fyrrerne for at se, hvor de er livlige og
underholdende, navnlig da i den første Tid, inden de mange
Fest-Arrangements lagde Beslag paa ham. Det er ogsaa værd
at lægge Mærke til, at
Math ilde Reinhardt
, som tilhørte et
gammelt, kultiveret Hjem med Forbindelser i de fornemste