34 / 260
24
allerede den 15. Juli bød B ladet sine 1500 Abonnenter, som
betalte 2 Rdlr. 16 Sk. for et Kvartals-Abonnement, til en Fest
i Rosenborg Have i Anledning a f Kronprins
F red e r ik s
F o r
mæ ling med Prinsesse
Mariane
a f Mecklenborg-Strelitz. Hver
Abonnent fik et Adgangskort og kunde til Paarørende løse
Herrebilletter å 1 Rdlr. og Damebilletter å 4 Mark. Saaledes
arrangerede
Carstensen
en Ræ kke Fester i T ilknytn ing til
F i g a r o , snart i Rosenborg Have, snart i Christiansborg Slots
Ridehus. B ladets Abonnentkreds voksede. Hyrekuskene op
kaldte en Omnibus, Restauratørerne en Kage, Konditorerne en
Punch efter F i g a r o — og en stor Del a f Pressen va r forarget.
Carstensen
har, sk river »Corsaren« en Uges T id efter den
første Fest, Æ ren a f den Idé, at et literært Væ rk ikke skal
dømmes ved sig selv: »Nu kan det væ re en F o r læ gg e r lige
gyldigt, om han har et godt eller slet Væ rk at udgive. Han
g iver sine Købere en F rokost, den betale de og tage Bogen i
i Tilgift. Nu er det en Fo rfatte r lige kært, om hans Væ rk er
lykk e t eller ikke, om der er Aand deri eller ej — han g iver
sine Læ sere »et brillant Fyrvæ rkeri« , og de sige: O, hvor skønt!
.............. Hvorlænge vil det ve l vare, inden T idsskrift for Lite-
ratur g iver sine Abonnenter et B a l hvert Halvaar?« Endnu i
1844, da F i g a r o har ophørt at eksistere og T ivoli er blevet
det væsentlige Led i Københavns Sommerfornøjelser, langer et
B lad som »Fædrelandet« ud efter disse Figarofester, der »or
ganiseredes først som musikalske G ratis-So iréer for tilbage
blevne og vordende Abonnenter paa B ladet, derefter som
Gratis V a u x h a l l , senere som I k k e - a ld e le s - g r a t is -V a u x h a ll
og tilsidst som A ld e le s - ik k e -g r a tis -V a u x h a ll.«
At »Fædrelandet« i 1841 betegnede F i g a r o (og dermed dets
Udgiver) som »en opvartende Hofjunker hos
beaumonde
«, en
vims Entrechatsslaaer blandt Journalisterne«, »et Bladindivid«
etc-, er kun for Smaating at regne. En mere eller mindre ægte
Ringeagt for
Georg Carstensen
som L iterat blandedes sagtens
med en Smule Bladnid, og hertil kom som en væsentlig F ak to r
den københavnske Liberalismes sædvanlige Uvilje mod alt,