30 / 260
20
aarsalderen et Galleri for danske K lassikere (
Ho lberg
og Wes-
s e l
), og mere fulgte efter. Hvad der ikke blev noget a f under
alt dette, va r Studiet a f den tørre Jus, der, efter Faderens
Ønske, skulde have ført ham ind paa Embedsvejen.
I de Aar, 1832—33, boede Fam ilien
Carstensen
i København.
Hjemmet va r paa Hauserplads, i Brandm ajor
W e s t’
s Gaard
ved Pustervig.
Carstensens
førte stort Hus. Da Foræ ldrene og
de voksne Børn ofte va r ude, overlodes de yngre Børn til sig
selv, til en Huslærer
Jacob Kræ fting
P h is te r
(Skuespillerens Broder) og en
Husholderske.
L u is B ram sen
, der som
Barn kom hypp igt hos
Carstensens,
skriver følgende i sine Optegnelser:
»For at g ive en lille Idé om, hvorledes
det g ik til i det Hus, behøver je g kun
at fortælle, at vi engang opdagede, at
den forfærdelige The, vi fik, va r lavet
paa ty rk isk Røgtobak, og at den gode
Frue en Dag, men for sent, til sin
Forfærdelse opdagede, at man havde
brændt al hendes fine Lu cca -O lie i
Køkkenlamperne.«
Om Sommeren laa Geheimelega-
tionsraaden og hans Fam ilie paa L an
det i Frederiksdal, og
Georg Carstensen
va r nu jæ vn lig Gæst
i »Musernes Hjem« paa det dejlige Sophienholm, hvor F o r
fatterinden
F red e r ikk e Brun
residerede. Gennem
Ma th ilde
Reinhardts
Fam ilie-Erindringer fanger vi et flygtigt Glimt a f
den unge
Georg Carstensen
og den svæ rm eriske F ru
Brun
i
Sophienholms Have: »Fra en lidt skraanende Havegang, der
va r overskygge t a f høje Træer, kom Fru
Brun,
draperet i et
mørkerødt Schaw l, ridende paa sit Æ sel, og paa hver Side a f
hende g ik to unge Mennesker med elegante Figurer, i en
Dragt, som dengang va r ganske ny: korte, graa B louser med
Bæ lte om Livet. Det va r Legationsraad
Carstensens
to ældste
Sønner, a f hvilke den ene blev T ivolis Stifter, den anden (Eduard)