26 / 260
i 6
som i
Freder ik V I
's Tid, da den, der vilde tilbringe nogle A ften
timer udenfor Hjemmet og udenfor Teatret eller Klubben, som
oftest kun havde Konditorierne at ty til. Men megen A fv ek s
ling va r der ikke, og det synes unæ g
telig noget opskruet, at
C laud ius Ro-
senhoffs
B lad »Den Frisindede« — a f
onde Mennesker ka ld t »Den Firsin-
dede« — i Juli 1843, ved at skue ud
over den Forlystelses-Route, som vi
ovenfor har tilbagelagt, føler sig rystet
over det muntre Københavnerliv med
dets Sang og Trallen og Jodlen.
Sandheden er den, at København
kun havde faa Forlystelser, og at disse
i Reglen ikke vidnede om stor Opfind
somhed eller Smag.
G eorg Carstensen ,
den fødte maître de plaisirs, udkastede
og realiserede sine P laner i det rette
Øjeblik. Tiljublet a f nogle, forkæ tre t
a f andre skabte han i T ivoli en fo lkelig Institution, der va r
med til at indvarsle den nye Tid. Den Modvilje, han mødte,
kunde lejlighedsvis udledes a f rent personlige Motiver. I højere
Grad skyldtes den Surheden hos den Kategori a f Mennesker,
som til enhver Tid gærne ser sig gal paa andres Morskab.
Men ganske særlig havde denne Modvilje sit Udspring i en
kortsynet Betragtning, en ængstelig Bekym ring for, at B e fo lk
ningen nu, for lutter Adspredelse, skulde glemme det politisk
fornødne.