21 / 260
II
bestemte Arrest i Stadens civile Arresthus«, — og den revo lu
tionære Spænding udløser sig i broderede Sofapuder, som
Damer sender til hans Fængsel, i Avertissementer fra Urte
kræmm er
Ado lph Trier
paa Am agertorv om »Orla Lehmanns
Chokolade« og Bekendtgørelser fra Destillatør
Staal
paa Gam
melmønt, der fabrikerer Orla Lehmannske Punch-Ekstrakter
og National-Hovedvande, Orla Lehmanns Damelikør etc.
Samtidig med denne Begejstring grasserede Italiener-Rase
riet i København. I liberale Kredse hældede man til den Op
fattelse, at den Gunst, som de italienske Operister nød hos
Christian VIII,
i væsentlig Grad skyldtes Kongens Haab om,
at deres Optræden skulde g ive Fo lk noget andet at tænke
paa end de politiske Forhold. Ganske den samme Betragtning
blev gjort gældende overfor Tivoli. Det italienske Operaselskab,
der i E fteraaret 1841 va r kommet til København med Grev
Marasini
som Chef, optraadte først paa Vesterbros Teater,
men fik snart selve Hofteatret overladt. Publikum va r ellevildt
a f Begejstring, navnlig efter Overflytningen til Hofteatret paa
Christiansborg. Jubelen gjaldt særlig Tenoristen
Rossi,
som
va r Damernes Yndling, og Primadonnaen, Madame
Forconi.
Det var, fortæ ller den gam le Hofmand, Konferensraad
Holten
i sine efterladte Optegnelser, latterligt at se, hvorledes man
blomsterstrøede og bekransede Sangere og Sangerinder, der
vel næppe i Italien havde drømt om en saadan Overvurdering
a f deres Talent. Da en Dame erklærede, at Fru
Heiberg
ikke
kunde maale sig med Madame
Forconi,
følte
Holten
sig næsten
fristet »til at byde bemeldte Dame en Plads i den bekendte,
tillukkede Vogn, som hver Torsdag kommer fra Bidstrup.«
B landt de mest begejstrede va r for øvrigt
S ibon is
musik-
begavede Datter, Fru
Peppina Tutein.
Hun mødte i Teatret
med Favnen fuld a f Blomster, som hun øste ud over Prim a
donnaen, og mange fulgte Fru
Tuteins
Eksempel. Meget m a
lende hedder det i et a f Tidens Blade, at »Drønet a f Jubel-
raabene virkede som et Jordskæ lv; i det nærliggende Tøjhus
styrtede flere Kanoner ud a f Lavetterne, og i den forbiflydende
Kanal steg og sank Vandet flere Fod.« Da »Genboerne« op