35 / 260
25
hvad der kunde tænkes at drage Fo lks Opmærksomhed bort
fra Tidens alvorlige politiske Spørgsmaal.
Ikke uden Grund kunde
Carstensen
udbryde, at næsten alle
de ærede danske Journalister og Feuilletonister mobiliseredes
mod hans Ringhed. Selv et saa fjernt Organ som »Jyllands
posten« drog i Leding mod F i g a r o . Men det mest bevægede
og vel ogsaa det mest interessante Afsnit a f de literære Kampe,
hvori
Carstensen
tog Del, va r Fejden mellem ham og
Heiberg
i allerhøjst-egen Person.
Den 15. Marts 1842 udsendte
Heiberg
det første Nummer
a f sine »Intelligensblade«, og den 3. April samme Aar paa
begyndte
Carstensen
Udgivelsen af
»Nye Intelligensblade«, dersom gratis
T illægsb lad til F i g a r o og under
P. L.
M ø llers
Æ g ide skulde føre Polemi-
ken med den store, mægtige Smags
dommer. Det kunde ikke undre nogen,
at et B lad som »Corsaren« straks gav
sit B e s y v med i følgende Vendinger:
»Vi elske ikke Prof.
Heiberg,
men i
Forho ld til F i g a r o og sammes In
telligensblade synes han os dog en
e lskværd ig Engel Den pralende Tulipan bliver smuk, naar en
Gulerod stilles ved dens Side.«
A f et godt Hjærte gennemhaanede
Heiberg
i »Intelligens
blade« F i g a r o s Udgiver, fordi han vovede at have en Mening
i Spørgsmaal om Literatur og Kunst: »Pierrot, — nej, det er
sandt, han kalder sig F ig a r o . Dumhedens Repræsentant har
taget Navn efter Vittighedens — altsaa F i g a r o — F i g a r o me
ner . . . . Dog, hvad den Nar mener, kan væ re det samme.«
Heiberg
fører endogsaa Kampen over i sine poetiske Vignetter
til »Danmark, et malerisk Atlas«, det smukke og stateligt ud
styrede B illedværk, som udsendtes i Hæfter a f
H. I. B ing 81
Søn.
Lidt malplaceret gør
Heiberg
disse Digte til »en Afløbs
rende for privat
chagrin
«. I den Dialog, der er knyttet til B il
C arstcn sen
som Redaktør.
Karikatur fra Fyrrerne.