Previous Page  122 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 433 Next Page
Page Background

114

V o t r e s e r v i t e u r

.

o t i o s i s !

E n Hilsen sender her de gamle Venner

Poeten fra den muntre Ungdomstid,

Hvis Pen de Fleste ganske sikkert kjender,

Som De vil mindes for dens Satyrvid.

Sin klare Kjerte S a t y r atter tænder,

En Tidlang slukt af Skjæbnen mindre blid;

Af Grunden har De vistnok en Fornemmelse —

Det var »Gemytters Uoverensstemmelse«.

Han tumler atter frit sig uden Bøiler

Og Lænker eller Baand om Haand og Fod;

Enhver politisk eller anden Gjøgler,

Saavel af Venstre- som af Høirerod

Og hans Badutspring ugenert han tøiler

Med S a t y r s altid uforknytte Mod.

Fadæserne skal ei gaae i Forglemmelse,

Saa snart der er »Gemyts Uoverensstemmelse«.

Punch drømmer.

I. Flatødrømmen.

Men snart forandre Forholdene sig. Man har

Modvind, og Damperen sinkes meget i sin Fart. Reisen

trækker i Langdrag. Punch begynder at kjede sig og

længes efter at see Amerikas Kyster. Da han ikke har

Andet at bestille, tænker han uafladelig paa Flatøbogen

og bliver tilsidst saa nervøs som en ung Pige, der i

Vinterens Løb har været paa 40 Baller. Han gaaer

bestandig med Haanden om Nøgleknippet med de 3

Nøgler til Jernskabet. I Regelen opbevarer han Nøglerne

i Buxelommen, og holder fast paa dem med den ene

Haand, men naar han skal spise og altsaa har Brug for

begge Næver, putter han Nøgleknippet i sin Tegnebog

og knapper Frakken tæt til, og om Natten stikker han

det langt ind under sit Hovedgjærde, skjøndt hans Køie

støder tæt op til Jernskabet og Gefreiderne altsaa holde

Øie med ham saavelsom med dette. Men Ulykken er,

Og frit som før han vil fra Lev’ren snakke

Om Dit og Dat, saa Meget og saa Mangt,

Som tidt af Tausheds Kaabe eller Frakke

Blev dækket, som det jevnligt blev forlangt.

Vi ville derfor artigt os betakke

For Hvemsomhelst at holde Sacrosanct;

Vi dristigt ville altid vise Væmmelse,

Hvor derer stærk »Gemyts Uoverensstemmelse«.

Og dermed Vimplen høit vi heise ville

Med festlig Sang og Klang i høien Mast,

Mens lystigt »En avant!« skal høres spille

Og Hurra raabes af hver Orlogsgast.

At vort Program De ei vil finde ilde,

Det er et Haab, som vi vil holde fast,

Et Haab, der ikke mødes af Beskjæmmelse,

Menaf»Gemy tternes Overensstemmel se. «

at hans Nervøsitet er tiltaget i saa høi Grad, at han

ikke engang stoler paa Gefreiderne. Sæt, at disse

gjorde Mytteri sammen med Matroserne, overfaldt og

dræbte ham og kastede hans Lig i Havet for derefter at

bemægtige sig den'kostbare Bog og sælge den til eii

Bogjøde i Chicago for 800000

£

Sterling! Tilsidst

kan han næsten slet ikke sove om Natten, og naar han

blunder let et Par Minutter, vækkes han strax igjen

ved rædselsfulde Hallucinationer om Overfald og Mord,

Indbrud, Tyveri, ulovlig Omgang med Hittegods, For­

falskning af Skudsmaalsbøger og Barnefødsel i Dølgs-

maal. — Naar Mandskabet nu hilser ham med sit:

»How d’ye do, Sir?« ryster han kun paa Hovedet, og

paa det paafølgende: »Slept well to night?« svarer

han ophidset: »Oh, no, no, no

« (9 å 10 Gange).

Da Mandskabet tilsidst begynder at gotte sig hemme­

ligt over hans Uro, smile medlidende ad ham, støde til

hinanden i Forbigaaende o. s. v., bliver det reent galt

fat med ham, og han har nu ikke et roligt Minut længer.