130 / 433
122
Afskedshymne
til
Nordens katholske Ansgar.
Y
i har sagt det saa tidt, og Du veed det saa godt:
Du kan tale det deiligste Fransk,
Du kan trylle vort Sind, Du kan fange os, blot
Du vil gjøre Mirakler — paa Dansk.
Du har Alt, hvad der drager os efter Dig hen,
Din Veltalenhed, den er ei væk.
Vi med Glæde vil bytte Dig om mod vor Ven,
Mod vor Pave i Danmark — Hr. Beck.
Qvindeskarer skal samle sig tæt om Din Fod,
Doctor Brandes skal qvæde Din Pris,
Pastor Ussing skal love Dig Bedring og Bod
I den Berlingske Aftenavis.
Vi vil mødes i Flok, hvor Du hæver Din Røst,
Vi vil hilse Dig »Vive la France,«
Vi vil søge vort Fæste og hente vor Trøst
— Pater noster — hos Dig — »le beau Lange«.
I de fleste Provindsaviser læses i denne Tid
Korte Breve fra en lang Bryllupsrejse.
Vi gjengive et af disse efter Hukommelsen:
„Kjære Venner!
Som I nok erindre, har jeg i Aar og Dag inclineret
for Frøken Dextra. Vor Foilovelse blev jo til almindelig
Glæde for begge vore Familier declareret i Efteraaret.
Efter Juleferien reiste jeg saa herover med Rasmus
Clausen og Rasmus Berentsen som Forlovere for at
holde Bryllup til April, men det gjør mig ondt nu at
maatte meddele Eder, at det Hele gik overstyr alle
rede et Par Dage før Paaske.
Min Forlovede er imellem os sagt et meget for
dringsfuldt Fruentimmer, der blandt Andet lader til
at ville være eneraadig over Pengekassen. Hun stiller
kolossale Fordringer til Toilettet. Batterier har hun
nu jo engang, og hun har ogsaa faaet dem beklædte,
men naar hun forlanger, at jeg skal sørge for Besæt
ningen, tilmed kostbare Besætninger, saa maa jeg sige
Pas. Brylluppet er nu udsat til næste Aar, og vi ville
derfor heller ikke komme sammen med hinanden før i
Oktober; i Løbet af Sommeren kan det vel ikke und-
gaaes, at vi af og til mødes ude paa Landet, og det
vil naturligvis ikke gaae af uden Rivninger, men
baade Dextra og jeg ere dog bievne enige om at
skjændes saa lidt som muligt, især naar der er Frem
mede tilstede.
Eders hengivne
Frede
B .
Moderatus.
Præs t ekonen: Hvad vil Du præke om imorgen,
min Ven?
Præs t en: Om de letfærdige nye Moder.
Præs t ekonen: Aa, det maa Du virkelig gjemme
til en anden Gang, for imorgen skulde jeg gjerne have
min nye Kjole paa for første Gang. —