211 / 433
2 0 3
Tillige overdrages det denne Committerede at
drage Omsorg for Anskaffelse. Ophængning og Ved
ligeholdelse af Rulle- og Trækkegardiner, imod at der
herfor bevilges ham et ,,Bestillings“tillæg af 2000 Kr.
aarligt.
V) En ditto for Anskaffelsen af Protokoller. Han
kan umuligt bestille mere.
VI) En ditto for Nedbrydning af Skillerum i Con-
toirerne og Anbringelse af nye Skillerum, naar der
skal forandres i disse. Da saadanne Forandringer bør
foregaae til enhver Tid. faaer han saamænd ogsaa
Læs nok.
VII) En ditto for Flytning af Inventarium fra det
ene Contoir til det andet, naar der til enhver Tid
træffes forandret Disposition af det til enhver Tid be-
staaende — eller altsaa egentlig ikke bestaaende —
Forhold. —
Det overdrages tillige denne Committerede at føre
Opsyn over den herved nødvendiggjorte Flytning af
Plader paa Dørene, imod at han herfor erholder et
„Bestilhngsutillæg af 2000 Kr. aarligt.
Skulde det ved nærmere Erfaring vise sig, at andre
Committerede ved Contoirerne behøves, forbeholdes nær
mere Bestemmelse desanbelangende.
Hver Committeret oppebærer en aarlig Gage al
8000 Kr., der stiger med 1000 Kr. hvert 2det Aar indtil
14000 Kr. Mere kan vi ikke give foreløbigt.
Hver af de ovennævnte Commissarius’er har natur
ligvis sit særlige Contoir. der bestyres af en Contoir-
chef med Assistance af 3 å 4 Fuldmægtige, 17 Assi
stenter, af hvilke 19 lønnes som 1ste Klasses Assi
stenter, og Resten som det kan træffe sig, samt det
fornødne Antal Elever, der lønnes med 15 å 20 Kr.
maanedligt med Stigning af 1 å 2 Kr. mdlgt. efter 3
Aars Forløb. —
Det var nu det Vigtigste medHensyn til Contoirerne.
Saa maa man jo ogsaa have et Expeditionscontoiy, et
Kasserer- og et Bogholdercontoir o s. v., af hvilke
Expeditionscontoiret har at tage de indkommende
Sager til Efterretning, Kasserercontoiret, at modtage
og udbetale Penge og Bogholdercontoiret at skrive
dem op. men da" dette følger saa nogenlunde af sig
selv. skal jeg ikke gaae videre ind herpaa, men blot
bemærke, at her ikke vil være at ansætte særlige
Committerede, idet Expeditionschefen, Kassereren og
Bogholderen committere sig selv. Naturligvis imod et
,.Bestillings"tillæg. Saa sparer man jo da Noget.
Ved de for circa nogle hundrede Aar siden i det
daværende Danmark bestaaende Statsbaner skal der
engang have været et „Contoir for Kjøb og Salg af faste
Eiendomme,“ hvilket man, ubegribeligt af hvad Grund,
atter ophævede nogle Aar efter, at Chefen for dette
Contoir havde holdt Bryllup. Dette var en stor og
skjæbnesvanger Feil. thi" hvorledes i Alverden skulde
man dog faae kjøbt og solgt alle de Masser af for
nødne og ufornødne Eiendomme, der dagligt udkræves
og kunne undværes vect en Jernbane, naar man ikke
havde et særligt Contoir for disse Begivenheder? Et
saadant Contoir maa vi derfor absolut have oprettet
paa Bornholm, og skal der da under dette tillige hen
lægges Betaling af Regninger paa Knibtænger, Vridt-
boer, Skrueziehere, ■Søm og de Tudehorn, som at de
i gamle Dage stod og blæste i ved det lille Hus
ved Gyldenløvesgade. —
Chefen for Contoiret for faste Eiendomme kan lige
ledes være sin egen Committerede. —
Samtlige Committerede tituleres i Forretningsfor
hold som .,Hoved-Over-Krigscommissarius’“er. —
(Fortsættes.)
Kj©benhavn rundt uden Penge.
(Fortsat fra Nr.
24
.)
Frokosten.
Det gik med Restaurateuren aceurat. som det
skulde. Han var villig Da det virkelig stod ham
klart, hvem han havde for sig, nemlig m ig, Sven
Habenicht, Medarbeider uden Penge ved Nordens
største Vittighedsblad, saa var han der. Snart stod
han paa Hovedet og snart paa Benene for at tækkes
mig, og hans Hær af Opvartere var bleven sat i slag
færdig Stand for at kunne efterkomme ethvert af mine
Vink.
Hans Datter kom og friede til mig, og jeg vaklede
længe. Men da jeg hørte, at hun kunde medbringe
100,000 Ki-. i Medgift, viste jeg hende koldt af. Penge
— uha!
Dagmartheatret.
Je g viste R ii s - K
11
ud sen s Anstalt den Ære at
standse udenfor den i 5 Minutter for at modtage
Hyldning af de tydske Skuespillere. Overfor mig følte
de sig som „Excellencens Børn.“
Directeuren tilbød mig 1,000 Mk. pr. Aften for at
optræde som Gjæst i alle mulige Roller.
Je g smilte medlidende tiJ ham og pidskede paa
Kudsken.
Tilfods.
Det var Noget, jeg ikke skulde have gjort. Jeg
skulde ikke have pidsket paa Kudsken.
For det førte bare til, at han reiste sig paa
Bukken, vendte sig om og smed mig paa Hovedet ud
af Vognen, medens han raabte:
„Jeg skal lære Din forbandede Døgenigt at være
næsvis mod ordentlige Folk!“
Saa jollede han af med Æsken. Og jeg samlede
tankefuld mig selv op af Rendestenen, satte min Hat
forkeert paa og fortsatte Expeditionen tilfods.
Dosseringen.
At jeg slap for Droschen, betragtede jeg som en
Vinding. Nu kunde Folk dog see hele min Person,
medens Æskens Sider hidtil havde skjult saavel mine
prima Giegerlbuxer som mine himmelstræbende Laksko.
Opfyldt af berettiget Stolthed over mig selv
spadserede jeg hen ad Dosseringen, ogsaa kaldet
Grosseringen formedelst de Folk, der bebo lysthusene.
Pludselig fik jeg i det Fjerne Øie paa Østerbro, og
en Kuldegysen gjennemfoer mig. Je g vendte om og
kom snart igjen tilbage ti! det Sted. hvor Magistraten
har skaaret Enden af Ladegaardsaaen.
(Fortsættes).
Til Sven Abbenix.
Onnertegnede Drosselkusk Nr. 1325 ve herve‘ la'
1
dem vije. a jæ anligger Sag imod Dem i Følje Laavens
Paregraffer for løsagtig omgang mæ medmænsker,