214 / 433
206
i
for de æ nemli inte mai. der har kørt værken
Punch
eller
„Abbenix“ gratis ront i Køvenhavn uden Penge,
skønt Di har tegnet mai a. te Skam og Skinsel for mine
kørendes Publikummere. Jæ kørte nok ront mæ en
Hære forlejen Aften, men a jæ sku’ ha trakteret ham
mæ Baier — næ Di ka tro nai, kaD i! Ye di kjørendes
Hærer inte traktere mai med Baier, — jæ spanderer
sgu’tte Baiere paa dem. Jæ holdt nok stille et Stæd,
mæn de va for aa tale Hæren terette, han hade nemli
lagt sine ben op paa Buggen te mai, mens han sæl
hade lagt sai paa forlæret mæ sin høie „Skrue“ te
Hodepuje, og de kunne jæ inte tole a se, for de æ et
regederligt Kjøretøi som at jæ kører mæ, maa jæ
la Dem vije. Og da Hæren saa senre paa Aftningen
kom op aa sitte hos mai paa min Bug, slo han paa
min Kameel mæ sin Støttekjæp, saa den nær hade
faaet poppelsi a Skræk, aa de æ Sønd, inte alene for
Dyreplaveriets Skyl, men aa sla’ saadden en Skavle-
trækker. der i Forveien æ lige ve aa venne Ribbenene
den forkerte Yai, saadden a ikke engang Hæsteslav-
teren ve køve Kydet te Veskelær, — naa da! — aa
saa væltede jæ han ner i Æsken igjen aa læssed han
a aa laa han i en Kjællerhals etter først aa hade taet
en Tikronesejel i hanses Pong for min Uleilihed, saam
bavetter va en Laanesejel paa 3 ulne Natrøier aa en
Fløilsvæst, saa de æ klart, a de æ mai a Di griner a,
for de a jæ har kørt Dem gratis ront, men ves di ve
mai Noet-, saa ka Di møde mai om Aftningen paa
„Strøiet“ , aa saa ka vi go eng i en Port aa gjøre de a. —
erbødi
Ole S nobberop,
Skralle- aa Drossekusk.
De æ sant, ves de va Dem, der rofte etter mai
forlejen, a jæ hade Lobber i min Æske, saa ve jæ la
Dem vije, a saa maa de være Dereses Lobber, for min
Drosse æ bleen sinfeseret. igor. —
Conditori med Udenomsbeqvemmeligheder.
Forleden Dag en ret confus
Forhandling tør vi prise;
Der taltes om et Nødtørftshus
Imellem Stadens Vise.
I østre Anlæg var der Trang,
Del sa'e det hele Mandskab,
Og slig en Villa mangen Gang
Kan pynte i et Landskab.
Paa vores Sølvtorv seer man det jo bedst,
Her spiller •Huset-»- Rollen som en Kongens Ny
torvsk ?Hest«.
Den Adgang skulde være fri
Hvad eller honoreres,
Det var man ikke enig i,
Men derom discuteres.
Borgmester Ø llg a a rd sagde frit,
Det kosted’ Penge aarligt;
Forretningen var reentud sk . . .,
Betalte sig kun daarligt.
Han mente aabenbart, at sligt Produkt,
Et saadant Gjøderi, bør absolut dog bære Frugt.
For Hovedstadens Magistrat
Er nu en slig Forretning
Just ikke rigtig delicat,
Det er en sikker Sætning.
Saa talte man om Ørsteds Park —
Der er den mindre proper!
Hint Spørgsmaal er en aaben Mark
For vore Philantroper.
Thi Noget er der nu i den Idee,
At hver en fattig »Trængende« bør have fri Entreé.
Hr. A x e l M eyer nok saa fro
I dette samme Møde
Kom med et lille Apropos
Om et Beværterskjøde.
Han meente vel, det laa saa nær
At tænke lidt paa Maden,
Naar man nu netop var ifærd
Med selve Retiraden,
Og det kan man forresten nok forstaae, —
Men det er dog forskrækkeligt, hvad Folk kan
finde paa!
Da vi igaar erfarede, at der i Saxogade, udfør
Huset Nr. 248, var et selv for denne Gade ualminde
ligt Opløb, lod vi vor Medarbeider, Hr. Gustav, drosche
derud for at skaffe Rede paa, hvad der gik for sig, og
Resultatet af hans Expedition forelægge vi her vore
Læsere, idet vi give Ordet til Hr. Gustav.
H uset i S a x o g a d e ,
Eiendommen Nr. 248 er høi og mørk, med Mærker
af Tidens Tand og Yeirligets Paavirkning. Der er For
hus, Sidehus, Mellembygning og Baghus, og dens*
Myretue beboes af 73 Familier og 127 Logerende. Det;
blev forsikkret mig, at Forældrene bandt Mærker om