215 / 433
207
I la ls e n p a a d e r e s B ørn , for a t sk jel a e d em fra a n d re
F a m ilie r s A fk om . M ed sto r t B e s v æ r ly k k e d e s d e t m ig
at la a e U n d e r r e tn in g om . h v o r B e g iv e n h e d e n s C en tru m
v a r at lin d e . D e t v a r i S id e b y g n in g e n , d d ie S a l til
V e n str e . 2 d en O p g a n g , 4 d e D ø r til H ø ir e i C orrid oren ,
h v o r d er b o e d e en G rund g r a v e r J e n s S teffe n se n . D e ro p
ile d e je g o g tr a f
Jens S te ffe n s e n s H ustru,
en lille, førladen Skikkelse med rødrandede Øine, blaa-
lig Næse, under hvis Tip der funklede en diamantklar
Draabe, hængende Underlæbe og Dobbelthage med
Skjægstub, men ellers var hun ganske kjøn. Jegover-
rakte hende mit Kort og spurgte, om det var her, der
var noget Usædvanligt paa Færde, og paa en djærv,
ligefrem Maade svarede hun: „Aa Skidt, det er alle
de Unger i Gaden, der laver Ballade for det aller-
bitterste —men sit ned, Hr. Gustav, min Mand kommer
strax.“
Et Øieblik efter kom han ind i den lille Stue, og
jeg stod nu overfor
G ru n d g rav e r Jens Steffensen,
der viste sig at være en Mand paa 683/< Tommers
Høide, bredskuldret, fuldskjægget, solbrændt, og med
et lunt Smil over det med Leer og Kalk besmurte An
sigt, Ogsaa ham gav jeg mit Kort og bad ham med
dele mig, hvad der havde foranlediget det store Opløb-
Han erklærede sig villig til at underkaste sig et
Interview ,
og fortalte mig, at Anledningen til det meget Opstyr
i Gaden var
e t P a r nye T ræ s k o s tø v le r,
som han havde bragt hjem fra en Marschandiser i
Knudsgade. — Men jeg vil lade Manden fortælle se lv :
Jens S teffe n se n b e r e t t e r :
„Ja, seer De, Hr. Gustav, et Par almindelige Træ
skostøvler kan nu inte saad’n vaagne Folk op her i
Gaden, men der var jo det, at jeg hos Grosserer Lod-
vigsen paa Fredsberg havde renset en Kloak, som
havde faaet Forstoppelse, og saa gav Manden mig en
Krone, og Fruen forærede mig en gammel Spilledaase
til den mindste af mine Unger. Naa, paa Hjemveien
kjøber jeg disse her Træsko tøvier, og jeg putter den
gamle Spilledaase ned i Skaftet paa den ene af dem
og tænker ikke noget videre over det. Men ligesom
jeg gaaer ned gjennem Saxogade, hører jeg Noget
spille: „Dengang jeg drog afsted.“ Je g vidste Pokker
ikke, hvor det kom fra, og obselverede heller ikke over
det, men Ungerne begyndte at traske bagefter og
synge med. Men saa holder Musikken op, men lige
som jeg even er dernede ved Hjørnet aflstedgade, be
gynder den igjen paa den Melodi: „Jens var aldrig
bange“ , og nu bliverUngerne reent balstyrendes og raaber:
„Længe leve Jens Steffensen!“ men da der saa er en
lille Hangrævling, som skriger: „Hurræ for Grund
graveren! Nu har han faaet Musik i Støvlerne!“ —
saa gaaer det op for mig, at det er denne hersens
Spilledaase, der laver hele Skandalen. Dreie af for
Bæstet kunde jeg ikke, for jeg havde ikke faaet nogen
Nøgle til den, saa jeg maatte bare see at komme hjem
med Orgelværket, men Bal i Haven var der jo lavet,
og der kom sgu baade Politi og Sprøiter.
Herefter tildags skal ingen Djævel faae mig til at
gaae med Spilledaase i en Træskostøvle.“
*
Saaledes lød den jevne Mands Fremstilling.
Je g takkede for Oplysningerne
„Selv Tak!“ sa’e han.
Saa gik jeg. —
Gustav.
A f o r i s m e r .
Bellum gerimm
,
ut pacem habeamus.
Efter et varmt
politisk Møde i Aaes Skov, hvor d’Hrr.
Jens Busk
og
Bøt er
kilede bravt paa hinanden, og den Sidste bl. A.
ogsaa rev den Første den bekj endte grevelige
Lænestol
i Næsen, endtes Mødet i Endrægtighed. Fred og For
sonlighed. og til Slutning afsang man Hymnen : „F re d
h v ile r o v e r Land og B y “ og gik hjem med hin
anden om Halsen.
*
Nationaløkonomi.
Afholdsforeningerne have be
regnet, at den Sum, der i Danmark medgaaer til 01-
og Brændevinsdrik. repræsenterer en Capital af 40
Mill. Kr. aarligt. Paa den anden Side anslaae Agrar
politikere Værdien af den Qvælstofmængde. der aarligt
med Nedbøren falder over Landet, til 72 Mill. Kr. —
Tænk. om man paa en eller anden Maade kunde faae
fat i denne Sum og stikke til Amerika med den! Naa
da, hvor kunde man ikke give Greven i
Vanderbilts
og
James Goulds
Fædreland! —
*
*
*
Ijøsladfe Fanger.
En Fisker, der havde 50 liT
Rødspætter i et Hyttefad ved Refshaleøens Badeanstalt,
mistede alle Dyrene, der frigjordes ved, at nogle
Badende satte sig op at gynge paa Hyttefadet. Rød
spætterne var naturligvis, om de end v?„r tabte bag af
et Hyttefad, dog ikke tabte bag af en Vogn, men stak
grinende til Søes alle som een.—Man sætter sig jo ved
saadanne Katastrofer altid i Parternes Sted, og Tabet
for Fiskeren stemmer ganske vist til Eftertanke. Men Alt
vel overveiet er vor Sympathi dog væsentlig paa Rød
spætternes Side, der atter gjengaves til Selskabslivet.—
*
*
*•
For Sammensmeltere.
Indre Missions-Tidende med
deler en rørende Historie om en ældre Herre og Dame,
der paa en Rhintour paa Dampskibet begge læste i
Bibelen og, urgtet de vare af forskjellige Nationer og
ikke forstod hinandens Sprog, kom til Forstaaelse og
Venskab ved gjensidigt at udpege Skrifsteder for hin
anden. — Om vort Høire og Venstre forsøgte at komme
til Forstaaelse efter denne Recept? Man kunde jo
benytte Finantsloven og nogle at de delikateste provi
soriske Love som Grundlag.
B revkasse.
B jø rn Je r n s id e . Vi troe, De bør forlade Poesiens
Regioner og forsøge en pæn, skikkelig Prosa. —
V ig go . I og for sig er der Intet imod at optage
Deres Hjertesuk til Emma, men De gjør dog rettest i
at indsende det til „Tillæg til Punch“ , F. E. Bordings
Trykkeri
(V .
Petersen) —___________________________
Med dette Numer følger et illustreret Annonce-Tillæg.