242 / 433
234
D e o f f e n t l i g e B ø s t e r .
»Punch« gaaer ikke saa sjældent lidt ud omkring og
seer paa Sagerne. Navnlig holder han meget af Natur,
og man vil derfor af og fil kunne see ham spadsere i
Kjøbenhavns Parkanlæg i en lun Henrykkelsesextase.
Hvad han fremfor meget Andet er charmeret i, er
de mange deilige Bøster, som ere anbragte imellem det
Immergrønne. De harmonere saa rart med Naturen, og
det er aldeles umaneerligt velgjørende at antræffe en
hronceret Haleneger, hvor man venter at see et grønt
Træ eller en Blomstergruppe.
Heldigvis er Kjøbenhavnerne et sædeligt Folkefærd,
il1
Hr. Ferslew skilles fra sin Hjort-Lorentzen,
Med hvem han gik i Spænd saa mange Aar.
Hr. Hjort-Lorentzen brat sin Afsked faaer
Og falder — mon det er for Aldersgrændsen?
Hr. Fersl ew hylder, saasom det forlyder,
Det gamle Ord, der si’er: »Forandring fryder!»
At Hjort-Lorentzen derfor maa paa Vandring,
Det er jo nu saa overmaade klart.
For Publicum er det forresten rart;
Det har alt længe trængt til lidt Forandring.
En Smule ny Musik tilvisse passer
I Hr. Etatsraad Fersl ews Lirekasser.
Vi troe nu ikke, Nogen just vil savne
Den faldne Størrelse, der drager bort,
Især da man erholde vil for Hjort-
j Lorentzen hele tre krabate Navne:
De Herrer Bau ditz, Carstensen og Bj erring —
Er det Forbedring eller mon Forværring?
Et Savn der vil dog ganske sikkert blive;
Den nye Æra, som nu er begyndt,
Den mangler ganske Hjort-Lorentzens Pynt;
Han var jo stor i det Decorative.
Thi treen han frem udi sin sorte Kjole,
Man blændet blev af Stjerner, Kors og Sole.
Hans Bryst var prægtigt som en Ordenspude
I Juvelerer Michelsens Boutik.
For Ferslew er, da Hjort-Lorentzen gik,
Al Giands forbi og Eventyret ude.
Det kan forresten være ham det Samme —
Sæt Smukke-Carstensen i Glas og Ramme,
Og alle Abonninerne vil flamme!