238
ilf!
Tak for „Seven“
Dagens staaende Emne bliver selvfølgeligt de 100,000.
— Langt over de 100.000! Ikke noget at klatte med.
Lad os lige saa godt sige en Million! Naar man først
faaer „
Punch1
i Hovedet, kan man godt see Nullerne dob
belt og stikke ved Siden af Vestelommen og ned i
Buxelommen efter de 18 Øre. Heller aldrig bar man
vel før seet, noget Blad byde for den Pris saadan en
Kameel at sluge.
„København
“ s 10,000 er det bare Yand
mod, hvad „
Punch“
formaaer at præstere i Betning af
Skraal.
„Punch“
har bragt alene paa Forsiden 6 store colo-
rerede Illustrationer, og det i Løbet af kun sex Uger.
Ikke at tale om, hvad det har præsteret paa Bag-,
Mellem- og Indersider.
Skulde
„Punch“
paa et Festnummer spendere en
Frise fra Kronprindsessegade — aah! — Isaafald vilde
det ikke blive ved standsede Droscher og Cycler. Nei!
Det vilde blive væltede Landauere og knuste Karether,
— ikke qvæstede Børn og sammenpakket Mængde, men
masede „Storesi£borgere og berømte Personer i Lagvis.
Lad os puste lidt ovenpaa den Straale! — Puh!
— Foreløbig er vi spændte paa Fremgangen i den
første Tid etter Gala- og Gale-Nummeret. Men endnu
en Gang! Tak for „Seven“ . Og Tak for de overvæt
tes mange Bestillinger, som strømmer ind til os! Nu
maa vi see til, at vi lidt snart faaer fat i den næste
Million. Herregud! det dreier sig jo kun om et Ettal og
sex Nuller. Saa gi’r vi en Skovtur for alle Abonnen
terne og i Extrapræmie et usolgt Exemplar af „
Køben
havn“s
Galanummer!
V o r n y e F e u i l l e t o n :
Georg og M a rg e rita.
Paa Integades Kirkegaard, tæt ved Nikolai, ligger
gjemt et Trykkeri bag døde Torsk og svedne Proto
koller. Men saa skjult det er, søger endnu den Dag i
Dag Flokke af Negere derud for at lægge deres — nok
sagt — i den sorte Sværtegryde.
Trykkeriet er Georgs og Margeritas — „
Politiken“a
og
„København
“s — de to allerede verdenshistoriske
Sværtegryder, om hvem vor Roman kommer til at
handle.
Øverst paa Døren var indridset disse Ord:
„Pofitiken:
Organ for den høieste Oplysning i Norden.“
Den lille Tankestreg under Inscriptionen var meget
sigende. Den angav, at dermed var Skraalet ikke forbi,
at denne „Oplysning“ ikke var sig selv nok, selv ikke
ved Lyset fra brændte Protokoller, at den kaldte paa
et andet Lys:
„Købe.nhavn“s.
I Vinter hujus anni blev
Resten indhugget.
Under Tankestregen stod der
„K øbenhavn.
Forhen trykt hos Olsen.
(„At jeg har kunnet leve
saa længe uden Dig —“ )
Den tappre „europæiske“ Redaktør, hvis Ryg paa
et halvt Dusin Steder bærer „røde Strimer“ af Dan
marks Fjenders Vaaben, den Mand, som med et Penne
strøg var i Stand til at forvandle den alvorligste Sag
til Fjas og Grin, den tykkelige Politiker, som, uden at
nogen ret begriber hvorledes, havde kunnet blive valgt
i Kjøge, hvis han ikke var bleven slaaet af Alberti,
han tager nu dennes forhenværende „
København“
under
Armen. Saa stor en „syk Kær! ihet“ er der endnu i
Integade.
Alt dette vil
„Punch
“ s nye Feuilleton komme til at
handle om.
Derfor, læs
„Punch
“s nye Feuilleton!!!