243 / 433
235
som krymper sig ved at fremstille den bare, nøgne
Mandfolkelighed. I Aborreparken optræde derfor Hale-
negrene med Jacobinernathuer paa, hvorved Velanstæn-
digheden frelses, og man bør ikke tage Anstød af, at
Figurerne i Ørstedsparken og Østre Anlæg endnu ikke
ere forsynede med et saadant præserverende Figenblad;
der er hos en større Næringsdrivende i Tricotagebran-
chen allerede bestilt baade Nathuer og Underbeenklæder
til samtlige Figurer; Ordren er bare ikke effectueret
endnu. Mile. J e a n n e d’A r c er der stillet baade en an
stændig Kjole og en Knækparasol i Udsigt, og man har
contractmæssigt forpligtet sig til at levere den pande
kagetrillende Diskoskaster et P ar Svømmebuxer, medens
den døende Fægter skal have et Hefteplaster paa Saaret
og indlægges paa Communehospitalet, hvad baade han
og Publikum var bedst tjent m ed; ellers ligger Raden
jo og forbløder. Hvorvidt nogen af Figurerne derimod
skal paa Fødselsstiftelsen, staaer indtil videre hen i det
Uvisse og kan ikke afgjøres, før der foreligger et strengt
sagkyndigt Skjøn.
A f yderligere Oplysninger kan vi fremhæve, at de
to Slagsbrødre i Ørstedsparken ere tilsagte til Møde i
den offentlige Politiret, at Mercurius med Vingebenene,
der havde faaet Ansættelse som Contoirist i »Nordisk
Husholdnings-Stores«, efter denne Institutions Ophævelse
har modtaget en Stilling som
Commis voyageur
for
Agrarpolitikken,og at de talrige Bækkenmusikanter skulle
medvirke ved Tivolis Jubilæumsfester.
Løverne ved
Jarm erstaarnet have faaet Tilladelse til at promenere
paa Østergade mellem de Tobenede, og den Gedebuk,
der staaer og ryger lang Pibe af en Vandkrukke, skal
være kjøbt af Fru Augusta Liitken som Pendant fil
den Ged, hun i Forveien har.
Endnu bør tilføies, at Borgmester Hviid har ærgret
sig sort over det bøist tvetydige Selskab, han er kommen
i. Der er dog engageret en Reengjøringskone, som skal
forsøge at give ham Sindsligevægten og Hvidheden tilbage.
R e i s e l y s t .
Hær Redavtør!
Je j æ fra Larmet a, aa
æ kommen te Køvenhavn
for a reise te Sikagoydstil-
lingen, for der ska ju være
saa stovadi, men jæ vee
inte reiti, hvodden jæ bæst
aa billist ska komme der-
ovver, men di vil nok være
saa behaweli aa jelpe mei
lidt tilrettes.
Jæ saa i de store Blai „Polletisækken“ eller va
de hedder, a der va en Man der spurte, hvodden man
bæst ku reise igjennem Dammark, aa det svarte di po
i en Spjalte,- aa endda en halv te ovenrkøvet, hvodden
han sku’ bære sei ad aa reise bodde po krys aa tvers,
tur aa retur aa frem aa tebaves aa jern igen, aa saa
tænkte jæ, næ, tænkte jæ, jæ ve itte go te „Polletisæk-
kenu, jæ ve go te „Puns4* for de æ en reite durkdre
ven stifsfysekos, aa han ka’ vest hedder gi’ mei Relihed
po di lange reiser, for jæ ska ju te Amerrika.
Jæ har nu hyert, a Folk di reiser paa Begsyle
hiele Joren ront, men for de føste bir man natyrligvis
lit øm i Bavsiden a Maven, aa for de annet ka jæ
inte hjule, aa for de trædje ka’ man jo inte la den
Rulle go po vandet.
Saa har jeg osse hyert, a Folk æ reist som Laame-
tyve, tror di a de æ den billiste Mode, for de man
tjener ju Pænge te, for de æ næmli de jæ mankerer,
men hvodden ska jæ bærre mei ad mæ den hantie-
ring? Jæ har, ska jæ si vos, tæmli stoere Hænner, di
æ tol Tommer po den ene Led aa fjorten po den annen.
Men saa har jæ osse hyert, a man ka reise Joren
ront yden Penge, aa de maa jo være en ganske stovadi
Mode aa bli vippet over te Ammerika po. Jæ har sæl
en gang voren „Fedtøre“ ombor i et Skiv, jæ tar de
ikke saa noje mæ Kosten, jej ka leve a hva der faller
a, mæn je ve rennok hælst ha Kymad.
Ka di itte, Hr. Puns, brue mei te a reise ront te
Grin aa Reklamamus, jej æ lieglad, aa jej æ osse villi
te a føle mei frem, naar bare a Laamerne po Folk va
lit støre.
Jæ v il nu partu te Sikagaa, saa ves itte di har
annet, ku di saa itte skaffe mei en Pias som Bangbud
eller saaden noed, som a man ku tjene lidt apartig ve,
naar a man blier sendt i byen mæ penge eller saadan,
eller ves di ve ta mej te Knorresprudend, ska je skreve,
saa di ska komme te aa vifte mæ Øreklapperne.
Mæ Avtelse
Jens Knapstrup,
aa de æ
inte sant, a di sier, a jæ ha væt po Vrisløsen, for jæ
var rennok dømt te 1 Or ve onnerretten, men Assesse-
ren ve øvverretten han frikjente mei blank aa qvit aa
ga mæ ovenikjøvet tyve Kroner forde a jæ hade sat i
varetægten.
N e l l e m a n n o g S p i l l e m a n d .
Spillemand spiller paa Strenge
Og glæder dermed Enhver;
Nellemann spillede længe,
Men skulde før ha’ la’t vær’.
Spillemand spiller — vi mores
Og sige Tak for hans Spil;
Sprællemandspiller for »Stores«,—
Det skal der jo Nogen til.
Nellemann Kongens Foged i Spillemand paa Pegasen
Jager med Forbud afsted, !Er til vor Morskab parat,
Men mener slet ikke Noget, !Nellemann Stores-Suppedasen-,
Ikke det Mindste,
dermed.
| V aren g ru elig la n gA d v o k a t,