250 / 433
242
T a n t a l u s q v a l e r i C a s i n o .
Mel. af Joseph Glæser.
Ingen Sjæl kan vide,
Hvad en Mand maa lide,
Naar han er Theateractionair.
Skal jeg være ærlig,
I Casino særlig
Er det ikke uden stort Besvær.
Skjøndt de stadigt slippe
For at skulle klippe
De Couponer, som dem Renter trak,
Har de dog Besvær nok,
Og jeg troer især nok
Med den Generalforsamlingssnak.
Da de stadigt trænge
Til at laane Penge,
Actionairerne de trommes op.
Det var Synd at sige,
At de komme lige-
strax just kilende i fuld Galop.
Her forleden, mødte
Ikkun
7
saa støtte,
Men da man ei havde nok i dem,
Lovene de fordred’,
Man paany beordred’
En Forsamling — og saa kom der
5
!
Om en fæl Misère
Fik nu disse kjære
Actionairer altsaa reen Besked.
At dec gjaldt Moneter
Og Prioriteter,
Derom snakkede man op og ned.
Directeuren Sander,
Skjøndt ei Alexander,
Har dog flere Gange viist, at han,
Naar det syntes ude,
Kan en gordisk Knude
Hugge over som en Biedermann.
Skjøndt han hugged’ grov til,
Fik Hr. Sander Lov til
Nu at tage flere Penge op.
De, der her vil punge
Ud, maa være unge,
Meget unge, hvis de ei si’er Stop.
Vi si’er: »Velbekomme«!
Hvis der dog er Somme,
Som imødekomme den Bouquet,
For en ærlig Rente
Faaer de Lov at vente,
At de hente kan — en Fribillet.
H u n d e d a g s b e t r a g t n i n g e r .
(Frit efter »Politiken«).
Det er tydeligvis Theatrene, jeg vil skrive om,
og ganske særlig det Kongelige, som almindeligvis har
et Underskud af
10,000
Kr. om Dagen, regnet i
Tallets Afrundethed, og som desuden i sin Priviligeret-
hed ødelægger Concurrenterne saa nær som A b ra
ham s, der sidder paa Flæsket og lever høit paa
C h a r l o t t e Wi e h e , som F a l l e s e n i sin Uforstand
slap løs.
Forstaaeligvis har Chefen intet Begreb om
at slutte Engagementer; beklageligvis lader han So-