274 / 433
266
Vi ønske Dig til Lykke, Tivoli,
Med hvad Du var, med hvad Du er og bliver
Den Plet, som Ingen gjerne gaaer forbi,
% ^
Naar han alligevel gaaer om og driver. ^ |
Æ
,-Nu fester Du, saa det har Art og Skik,
\ (¡in,
fs*
’
’ XV"/
Mens Folket samler sig i ydmyg Beden: jj' /
¡/pæ&O, lad os faae, som altid før vi fik,
Åfåj
ÆÆ>Et
sjællandsk Bondehus med Stork i Reden!®
m b * Å % i / ^ >
i) fj .
<Y„
Ø f f l k
Som Pjerrot Ingen gjøre kan Mimik,
Hans skjønne Mund til begge Øren rækker,
Og Columbines hulde Jomfrublik
Forelsket Ynglings Hjertelængsler vækker.
C. C. og Georg svinger hver sin Stok —
I sin Tid fik de den vistnok foræret —
Og af Musikkens Døtre her en Skok
Rjær est Du, Tivoli! Sødt er Dit Navn;
Til Dig staae altid vore Børns Forlængsler;
Huldt Wat t og Thrane tager dem i Favn
Skjønt knirke Dine ny Portalers Hængsler.
Kun der Naturen straaler i sin Pragt,
Og der det friske Ølskum lækkrest smiler;
Kun der man lufte bør sin nye Dragt,