275 / 433
267
B y r a a d s m ø d e i — k j ø b i n g .
F ø r s te Behandling a f K a tte s k a tte n .
B o r g m e s t e r e n indledede Mødet med at
byde de nye Medlemmer velkomne, skjøndt han
dybt m aatte beklage T ab et af de afgaaede. Det
stod ciog til at haabe, vilde han sige, at dét com-
munale R aad ogsaa i de nye Medlemmer vilde finde
værdige Medlemmer uden nivellerende T endenser.
I d ette H aab vilde han gaae over til den store og
alvorlige Sag, der stod paa Dagsordenen.
Det
d reied e sig, vilde han sige, om intet Mindre
end at ophjæ lpe Byens sørgelige Finanser. T aleren
havde i Forbindelse med d et æ rede Regnskabs
udvalg udarbeidet et omhyggeligt Forslag om at
beskatte et heelt nyt Objekt, nemlig Katte'. Det var,
vilde han sige, en K jendsgjerning, og med Skatten
for Øie vilde han sige en lykkelig Kjendsgjerning,
skjøndt d et ellers i sin store Alm indelighed var en
beklagelig K jendsgjerning, at d er i Byen fandtes
saa m ange Katte, at den ene ikke kunde komme
til at fange Mus for den anden, vilde han sige.
Ved en K atteskat vilde K atteholdet blive ind
skrænket og Communen faae Penge i Kassen. D er
for vilde han p aa det Varmeste anbefale at beskatte
Katte.
Garver R a s m u s s e n : Jeg sanctionerer.
Vognmand H a a g e n s e n kunde i d et Hele
tag et yde Forslaget sin Støtte.
Hjemme i hans
G aard var der flere K atte, end der var Brosteen
i d et Hele taget, og den var endda i k k e asfal
teret, saadan som Vimmelskaftet inde i Kjøbenhavn
heller ikke var. K attene kom
saa
meget i
hans
Fourage, at Bæsterne hellere vilde æde
hans
Krybber end hans Hø.
I
d et Hele taget
var
en
K at et væmmeligt og modbydeligt Dyr i det Hele
taget.
Maler J a c o b i n u s var af sine Kammerater
bleven valgt ind i R aadet for at varetage R et
færdighedens Interesser, mine Brødre, og man
skulde ikke berøve noget Individ dets sociale F ri
hed, selv om Individet ikke var and et end en
Kat,
mine Brødre! Som Følge af Darwin og Karl Marx
havde Mennesker og Dyr en fælles oprindelig Op
rindelse, og de maatte derfor behandles lige humant,
mine B rø d re !
P articulier F ry n d s e kunde p aa ingen Maade
acceptere Forslaget.
Plan kjendte mangen en
stakkels gammel beklagelig Jomfru, som p aa ingen
Maade kunde undvære sin Kat, som hun havde
knyttet sig til med alle sit i Livet saa haardt
skuffede H jertes opstemmede Følelser, som nu var
for Dyr, som tit var bedre end Mennesker, som
ingen Renovation havde overfor en gammel dydig
og ærbar ung Pige, som ikke havde anden Glæde
i Verden end som den Kat, som nu skulde skrives
i
Skat.
Garver R a s m u s s e n sanctionerede.
Gasm ester R ø r b e r g havde en Hund og en
Kat, som forligtes som saadanne en G ang imellem.
Men naar der nu kom Skat paa hans Kat, vilde
han drukne den, og det troede han nok, Alle vilde
gjøre en Gang imellem. Og derved vilde K attene
blive udryddede, medens Coinmunen vilde faae en
saa væsentlig Indtægt af Skatten paa Katten, at der
maaskee kunde blive Raad til at sætte et Spir paa
R aadhusets T aarn en Gang imellem.
Kjøbmand R o si ni u s vilde med d et Samme
spørge, om K atteskatten ogsaa skulde ramme Abe
kattene med d et Samme.
B o r g m e s t e r e n havde ikke udtrykkeligt stipu
leret Abekatte, men han vilde af Hr. Rosinius’s
vel gjennem tænkte Forespørgsel tage Initiativet til
at udvide Forslaget til ogsaa at omfatte de Katte,
der holdtes i Bur eller i Lænke, herunder Abekatte,
vilde han sige.
Garver R a s m u s s e n vilde tillade sig at be
mærke, at han sanctionerede.
Doktor F ip var i Sandhed bange for, at Rotter
og Mus vilde tage Commandoen i Byen, hvis F o r
slaget blev vedtaget. Han vilde i Sandhed nødig
have Tæ er og Ø ren gnavet af sine Patienter.
B o r g m e s t e r e n vilde sige, at Discussionen
burde standses ved dette kildne Punkt og senere,
fortsæltes ved 2den Behandling.
D ette vedtoges under Garver R a s m u s s e n s
Sanction, og M ødet hævedes.