278 / 433
2 7 0
C a f e
En ny Beværtning.
(Tilegnes Næringslovcommissionen.)
H e r i de gode, gamle Dage,
Som Du og jeg og Alle veed,
Man hver en Sorg og hver en Klage
Forstod at skylle lystigt ned.
Man ugeneert af Politi
Drak sig et Glas Krambamboli,
Krambimbambamboli!
Krambamboli!
En faderlig Regjering mener,
At Sligt med Dyd og Christendom
, Sig ingenlunde vel forener,
/■'T
a
U Og til et Resultat den kom.
Det skal nu være heelt forbi
Med alle Slags Krambamboli,
Krambimbambamboli!
Krambamboli!
^C ^O g faae en Værtshusholderstilling
Kan kun en distingveert Person
I Kraft af kongelig Bevilling
,Og en Ministers Protection.
Regjeringen kan ikke li’e
Det Snapseri, Krambamboli,
Krambimbambamboli!
Krambamboli!
. . Og derfor med det Allerførste
.
1
| \ Til Bedste for den gode Sag
Skal hver en Landets Borger tørste
Det Meste af hver Helligdag.
Vil Kirken han ei vandre i,
Han faaer dog ei Krambamboli,
Krambimbambamboli!
Krambamboli!
Det skal os ikke overraske,
Om Øvrigheden finder paa
At sørge for en Patteflaske
Saavel til Store som til Smaa.
Naar den saa blot vil komme i
n lille Snaps Krambamboli,
Krambimbambamboli!
Krambamboli!
Congres af Skoledrenge.
i / y
i
t
\
— ’ — ...........
Henseender blev sjof
1
Af iCMAf f r n T oArArriA«
August
i
9
° 3 .
D i r i g e n t e n min
dede om, hvorfor man
var kommen sammen
h e r-
Det gjaldt om at
hæve
Skoledrenge-
standen, der i mange
I )
let, især fra Lærernes
Side.
Lærernes Uddannelse var mangelfuld.
De
spurgte om Alt og vidste Ingenting selv.
Ogsaa deres
Dannelse lod m eget tilbage at ønske.
Men det var nu ikke længer Tiden at tale. Man
havde indsendt Andragende paa Andragende uden
Resultat. Der maatte handles.
S ø r e n P e t e r s e n maatte gjøre Dirigenten op
mærksom paa, at al Handel mellem Eleverne paa
Skolen var forbudt.
D i r i g e n t e n : Ja, det var ikke det, han m ente;
men ogsaa denne Indskrænkning i Standens personlige
Frihed burde paatales; men det vilde nok komme,
naar man blev bedre organiseret.
Der burde dannes
Fagforeninger, og man burde streike.
Saaledes kunde
man nægte (Bravo! Hør!) at holde Sommerferie (Stærk
Hyssen og Piben) paa den Tid, Lærerne ønskede
(B ravo! Bifald. Dirigenten le v e !)
A x e l P o u l s e n gjorde opmærksom paa den
Interesse, der fra »Socialdemokraten«s Side var vist
dette Møde. Han anbefalede at bruge den til Madpapir.
S ø r e n P e t e r s e n mente, at man hellere burde
støtte »København«. Det var Ungdommens Blad; redi
geredes saa at sige af Kammerater; behandlede ogsaa
Emner, der særligt interesserede Standen, som Variétény-
heder, Mord, Tyverier etc., og oplyste Drengene om Ting,
som Lærere og Forældre vilde holde En i Uvidenhed om.
L a u r i t z K j ær : Hvad det først og fremmest
kom an paa for at hæve Standen var, at den økono
misk blev bedre stillet. Man forlangte ikke at stilles
lige med Bydrenge og Soldater; men den nuværende
Lønningsmaade med Karakteerpenge og Lommepenge
var jammerlig og barnagtig og gjorde Standen af
hængig. Der burde fordres Statstilskud.
F r i t z S ø r u p : Maaden, hvorpaa Lærerne bleve
kaldede, var meningsløs og vilkaarlig. Lærerne ved
en Skole burde væ lges af Eleverne, da det dog kom
an paa, at der var et godt Forhold mellem Elever og
Lærere. De fleste Lærere duede ikke m eget og vare
Pedanter og Tørvetrillere. Der var jo gjort et stort
Skridt ved, at det var lykkedes at verfe en Lærer,
som Eleverne ikke syntes om. Han anbefalede samlet
Optræden og at fyre med Papirskugler.
R e a l s k o l e e l e v P e t e r B l o k talte for Indførsel
af Borgerskoleexamen i Stedet for Præliminærexatnen,
der stillede for store Krav til Elevernes Flid og ikke
levnede dem Tid til Sport og Sløid. D et stod sløit
til med Sløiden. Han vilde anbefale Afskaffelsen af
Religionsundervisningen, i hvert Fald af Psalmevers og
Skriftsteder. Ligeledes anbefalede han Indførsel af
Stenografi, der vilde gjøre det fuldstændigt af med Alt,
hvad der hed Retskrivning og Skjønskrivning, og saa
ledes vilde være en stor Lettelse, idet den vilde gjøre
det umuligt for Lærerne at controllere Ens Stile, da
de ikke vilde kunne læse dem.
H a n s F r i s t r u p fremhævede, at det var saa for
dømt kjedeligt at gaae i Skole og desuden absolut
skadeligt for Udviklingen af al egentlig Sjov og Com-
mers. (Bragende Bifald og Hyl). Men herved var der
maaskee ikke noget at gjøre ligeoverfor vore Gamle
og Opinionen i det Hele. Han gad seet »sin Gamle«, hvis
man foreslog ham saadant Noget. Uh, han vilde skabe
sig som en balstyrig Vagabond, der skal paa Politistationen.
D i r i g e n t e n yttrede, at man, ialfald foreløbigt,