407 / 433
399
Naturen er Qvinde, vor Moder, vor Søster, vor Hustru,
vor Elskerinde, vor Barnepige, vor indvendige Jomfru,
vor Bedstemoder, vor Oldemoder og Fandens med!
Saaledes er Qvinden, saaledes er Naturen! Alt og
Intet, Himmel og Helved, Vaar og Høst, Sødt og Surt,
Sort og Hvidt, Godt og Skidt — deilig, vidunderlig,
idiotisk skjøn!
B e g r æ n d s n in g e n er ingen, thi Alt er symbolsk,
og Alle ere Symbolister. Enhver har Adgang til Litte
raturen, naar han er genial eller gal.
Smaa Idioter
modtages med Taknemlighed, store med Begjærlig-
hed. Selv Barnet i Vuggen er velkomment, thi ogsaa
R e x i a d e .
det
gjør,
hvad det kan, og Villien til at
producere
er
det
Afgjørende-
Saaledes er da Symbolismen og Frem
tiden Et og det Samme. Inden næste Jul er vi Alle
sammen gale, spiltossede af Livets, Qvindens og Poe
siens vilde Vin!
O e h le n s c h la g e r er død — Jo h a n n e s J ø r
g e n s e n le v e !
»Punch«
tvivler intet Øieblik om, at Universitetets
Prismedaille vil blive tilkjendt os for ovenstaaende,
formentlig udtømmende Besvarelse af Opgaven, og agte
vi isaafald at anvende Medaillen i veldædigt Øiemed,
f. Ex. ved at sælge den til Fordeel for Anstalten i
Rahbeks Allée.
Aforismer.
N æ rin gsb ek ym rin g „
Dannebrog
“ er dybt rystet
ved Tanken om, at det som Følge af Bagerstrike
mulig vil gaae Glip af sin Julekage iaar. Hvorfor saa
forslugen, kjære Dannebrog? De fik jo nylig en Kage
paa 3000 Kr. fra Deres Provindscolleger, og de Nyheder,
som d e n skulde være E rstatning for, var der ved Gud
hverken Rosiner eller Mandler i.
*
L iv e t
e r
V a n v id , og Ib sen er dets Profet. Det
kongelige Theater har — til Grin for Alle, der ikke
giver en sur Sild for Ibsens forlorne Livsbetragtning
og finde, at intet af hans Arbeider bør spilles i nogen
Saison — gjenoptaget „Bygmester Solness“ paa sit
Repertoire. —
G eologi. Anthropologi Molluseologi.
C p t. J a g d
paastaaer, at Havbunden ved Jyllands Vestkyst er Brun-
kulsleer og Sand; Fiskerne sige, at den er Steen. —
Cpt. .1agd paastaaer, at Fiskere og Bønder paa Vest
kysten er to Racer, der see skjævt til hinanden; I i-
skerne sige, det er Løgn. —
.
Det synes saaledes, at det ikke alene er i Østers-
spørgsmaal, at Hr. .Tagd er incompetent. —
(F rit efter 1 orden skjoldsvisen til
Melodi:
»Holmens faste Stok*,)
$ y n g nu, Gutter blaa
Om en Redacteur af Vælten,
A f de sorte Sm aa
,
E m i l R e x det hedder Helten.
K o r s g a a r d med lidt Skræk
/ /
inz T...<
f $ ) Husker ham som en Benaadet,
Skjøndt han i sit B læk
)M od Justitsen tid t har fraadet.
Ben Benaadning dog
H a r ham grumme L idet baadet,
'.N a a r mod »B a n n e b r o g «
Og » K j ø b e n h a v n « han slog.
Uha, uha, uha!
Men saa fandt han p a a
I sin svare Nyhedsguide
Udenlands at gaa e
,
I h i i Hamburg, maa B e vide,
F indes der en F lok
A f de triste Existentser,
Som har aldrig Nok,
Og som ingen Fanden ændser.
1 det Selskab han
— E i blandt B yen s Excellencer
—
T rak sin Fangst iland
A f E lbens Muddervand.
Uha, uha, u h a !
\ex med freidigt Sind
¡Sig liered med
»die Armen,«
Snylted til dem ind,
Ll ' Slugte deres M a d og Varmen,
Sprang i B ad eka r
Og blev skruppet med en Børste,
T il han renset v a r
,
)
Idetm indste for det Første.
Foreløbig vil
Abonnenterne ei tørste:
B e henvises
-til
Hr. R e x s S todder-Spil.
Uha, uha, uha!
B r e v k a sse .
Bidrag til „Punch“, der benyttes, betales
med klækkeligt Honorar.
Ikke benyttede Bidrag kunne ikke ventes tilbage
sendte, ligesom Red. ei heller kan paatage sig at svare
enhver Indsender.
C. S. .
. . Bidraget rnaa ialfald omformes noget
for at kunne benyttes.
N“V
M e d d ette N um m er fø lg er et i llu s t r e r e t A n n o n c e - T i ll æ g .