406
Kjære Peitermand,!
Hele Egnen her er en eneste stor Sildesalat, men
jeg sadler en af min Broders Hester og rider paa Ryggen
af den op til Dig i Norje og tramper frem paa Tunet
og spor, om det er her, En faaer de stegte Lammehalerne.
Og naar je g saa er biet tullet i Tepper og vandet
med Konjak, saa snakker vi om, hvordan det var
at være Peitermand og Digter for tusinde Aar siden.
Det snakker vi om, Du og jeg. Og om Hyæner og
glubendes Torskehaler.
E ller burde de være Rødspætter, Torskene?
Din o. s. v.
Kjære Bamsetullen min!
Nu er je g Robinson, og min Broder er Fredag
hver Lørdag, for saa ruller han med Øinene sine, én-
ogtyve Gange ruller han. Men i Dag er det Onsdag,
og min Fader er Hr. Torsdag. Og jeg er paa Ja g t i
Spisekammeret og har Færten af en forloren Skildpadde.
Je g skal gjemme Skjoldet dens til Dig, Bamse
tullen. Det kan Du bruge, naar Du bli’er en stor
Borgmester lissom F a r Din. E t Skjold er godt, selv
om det sidder paa Ryggen.
Kjender Du Østers, vesle Ungen min? For dem
har vi mange af her. Gror der vel Østers paa Fjældéne
dere?
• Din o. s. v.
..Erindrer De . .
lu
.
i/j/'y
M el.- Erindrer D e, det var i Kongens Have.
Erindrer De, der laa i Skindergade
En .pæn Butik med et idyllisk Præg,
Med Fars paa store, runde, hvide Fade,
Med Kjød af Oxe, Lam og Kalv paa Væg.
Bag Ruden saae man blanke Pølser gløde,
Lyoner-, Rulle-, Spege-, Cervelat-,
:|: Og der laa Svinehjerter, store, røde,
Og Tunge, smukt garneret med Spinat! :[:
Da kom en Mand, som sagde: »Den Menage,
Den kan ei ligge her, thi jeg har havt
En god Idée og laver en Passage
Til Skindergade hist fra Vimmelskaft!«
Vor Slagter blev af dette Slag bedøvet,
Faldt hen i sorgbetynget Drømmeri,
:|: Hvert Lammehoved bøied sig bedrøvet,
Fordi han gik saa tankefuld forbi. :|:
I mandig Vrede greb den Slagter Ordet,
Imens han klemte haardt en Prop af Kork:
»Mindst 20,000 lægges skal paa Bordet,
Før je g skal vige for det nye N ew -Jo rc k !
Hvortil har man vel stemplede Contracter?
Er der ei længer Ret i Danmarks Land?
:|: Saasandt jeg sidder her en ærlig Slagter,
Skal Kongens Foged gjæste denne Mand!« :j:
Med Protokollen kjørte Kongens Foged
I mange Dage nu fra Sted til Sted,
Thi begge Parter havde immer Noget,
Mod hvilket Forbud skulde lægges ned.
Da møder en Betjent i Skindergade
Og siger: »Slagter, flyt nu ud, — bevar’s!
: : Nu falder Gavlen — vi kan ei tillade,
At Deres eget Kjød det bli’r til Fars! :|:
Da Morgensolen skinned’ paa Ravagen,
Der havde ramt den Slagterbods Terrain,
Lød disse Ord fra Manden med Passagen:
»Nu skal min Slagter sættes ind igjen!«
O, Skjæbne! Dengang der var Tag paa Huset
De satte Slagt’ren ud i Veir og Vind,
:[: Og nu, da Alt er sunket ned i Gruset,
Skal han af Fogden atter sættes ind! :|:
. 1 . Aa, søde Fru Schrøder, maa jeg ikke lægge
nogle Pakker af her hos Dem, det er Julepresenter,
som je g ikke gjerne vil have med hjem, og mellem
Sagerne er der et Broderi, men det er rigtignok ikke
færdigt, med tilhørende Garn, har De Lyst at arbeide
lidt paa det, naar De har nogle ledige Timer saa maa
De saamænd gjærne, men det maa endelig være færdigt
til Fredagen før Jul, det kan De nok naae, og som De
kan see paa Emballagen har jeg gjort mine Indkjøb
hos Vettwessels, aa, de har faaet det aldeles storartet
i det Halve af det store Palæ, der nu er bygget, det