415 / 433
407
tager sig rigtignok ganske anderledes tid end det
kongelige Theater, men Vettwessels Forretning betaler
sig jo ogsaa meget bedre end som Kammerherrens, og
F r it z G rø n b æ k siger at der skal staae paa det nye
Magasin du Nords Frontespise med forgyldte Bog
staver: »Herunder ligger alle Danmarks Kræmmere be
gravet«, og det kan der være Noget i, som Studenten
sagde, da han saae i sit tomme Klædeskab, men siden
vi taler om Klæder, maa jeg da ikke glemme at for
tælle Dem, at je g opgav det med Maleriet og bestemte
mig for Silkekjolen, som je g kjøbte saa rigeligt Tøi
til, at der kan blive tre Bredder i Slæbet, og Livet har jeg
allerede prøvet og je g kan forsikkre Dem, at det sidder
som det var smurt og lader Busten komme til sin Ret,
som Directricen paa Systuen sa’e, men De maa for
resten ikke troe, at je g ganske har opgivet Maleriet,
for Petersen og je g tager hver sit Lod i Kunstnernes
Bortlodning og da det gjælder et velædigt Øiemed
kan je g umulig tro, at Kunstnerne vil putte Nitter i
Rouletten, det vilde da være en stor Skam, saa vi venter
jo at faae et Par Billeder og sætter vort Haab til, at
et af dem maa være singneret »Louise« eller »Marie«,
for saa skulde vi saamænd gjerne give et Middags
selskab eller bespise en heel Vuggestue . . . men det
er sandt, lille Fru Schrøder, har De seet, at de
korte Kjoler igjen bliver moderne til Baller, saadan
at Fodens, Vristens og Ankelens Ynder aabenbares,
som der staaer i »Politikken«, og der staaer ogsaa, at
til unge Piger vil heelt Hvidt være henrivende, Kjole,
Strømper, Sko, Handsker, Alt hvidt — en blegrød
Ungdom i en hvid S k y ! det er nydelig sagt, man kan
formelig see den, der har skrevet det, slikke sig
om Munden og mimre med Næseborene . . . mén
undskyld, nu
kan je g virkeligikke gi’ Dem Gehør
længer, kjære Fru Schrøder, for jeg saae før, at der
blev kjørt op til Bryllup ved Helliggeistes, saa der
skal jeg jo et lille Slag indenfor . . . Farvel, lille De,
Tak for Kaffe og tænk saa paa Broderiet . . . Farvel,
farve l!
Procentregning.
m m
I Tivoli der lamgst er tyst og stille,
De mange Festens Dage er forbi,
C C. og L um b y e har hørt op at spille,
Og Portene er bleven smækket i.
Men nu — til Gjengjæld— for den fyldte Kasse
Der smækkes op, til Actionairers Fryd;
Ved Overskuddet de sig lystig gasse —
Procenten er dog Havens største Pryd.
Mens Actiehaveren med Saxen sidder
Og klipper stille henrykt sin Coupon,
Hans Øine svømmer, og hans Fingre stritter
A f Glæde over slig charmant Saison.
Han læser rørt den T h r a n e s k e Beretning
Om Tivolis forsvundne Jubelaar,
Gevinsten er ei længer kun en Gjetning,
Med Sort paa Hvidt Procenten herligt staaer.
Samtidigt skifter for hans indre Øie
1 Mindernes Laterna magica
De Billeder, som ham endnu fornøie,
Fordi det var fra dem, hans Mønt faldt a ’ :
Den Grotte blaa, de to og tred’ve Fester,
OgFrøken G e r t h a o g S c h e e l V a n d e ls Trop,
Og,
last not least,
500,000 Gjæster,
Som med Procenterne gaaer lige op.
Nu er der altsaa Publicum tilbage.
Og Publicum afsiger denne Dom:
At Tivoli paa sine gamle Dage
Gaaer meer i Barndom, end man skjøtter om.
Det før blev regnet for en Stat i Staten,
Men nu, da Folk er bleven meer forvænt,
Der knibes utilbørligt paa Muskaten —
<
Hvornaar faaer Publicum mon sin Procent?
Aforismer.
D en fo rdæ rv e lig e C ap italism e.
P. N., der vel
qva „Digter“ har følt sig ram t af K n u t H am s u n s
haarde Knoer i „Ny Jo rd “, frakjender i „Politiken“
denne Bog al Betydning. — „Socialdemokraten“, endnu
berust af B in g s Broderkys, kommer sjokkende bagefter
„Politiken“ med en K ritik af samme Tønde. At Hamsun
bar fremstillet to hæderlige Grosserere i Bogen, bar jo
ikke stem t „Socialdem.“ blidere. Hæderlig Grosserer!
Naa da!
*
L ig n in g a f 1ste G rad
(med een Ubekjendt). Maleren
A sm u s C a r s te n s , der, før Brygger J a c o b s e n ophøiede
barn til Dogme og prakkede lians Statue paa Kbhvns.
Commune, var omtrent ubekjendt for Verden, bar faaet
en til hans Epokegjøren svarende epokegjørende Trans
port, der efter „Dannebrog“ foregik „paa en af Brygge
riets Vogne, som var forspændt et P ar svære Heste.“
Altsaa
saaled.es:
M u sikh istorisk.
Kammermusikforeningen skal i
Anledning af Foreningens 25-aarige Jubilæum have
opfordret forskj ellige Malere til at illustrere Kammer
musikkens Udvikling fra Bachs Sonater og lige ned til
Trarataboomdeay.
B r e v k a sse
L
—
p.
For vor Skyld ingen Alarm.
F. C. H.
Ja, saa abonneer De bare paa „Dannebrog“.
« F * M e d d e tte N um m er fø lg e r e t i llu s t r e r e t A n n o n c e - T i ll æ g .