426 / 433
418
M el.: >'Så lunka,vi
s i Sm åningom «.
R e t snart er dette Aar nu gaaet
Med al Slags Vrøvl og Politik.
Hvad der blev høstet eller saaet,
V i her et Øieblik
Ville synge om i lette Vers,
Som ret Ingen komme skal paatvers,
Enten et eller to eller tre — maaskee
Lidt fieer — nu faae vi see.
Med Storesplanen ligestrax
Begyndte Aaret med Halløi;
Men dengang da det kom til Act-
-ietegning, var den sløi.
Da saa Mange Planen ei holdt a ’,
Faldt den Ene og den Anden fra;
Der faldt En, der faldt To, der faldt Tre — til Slut
Den hele Makketut.
Saa var Agrarerne paa Spil,
Og de fik bedre Vind i Seil,
Mens Kjøbstadfolkene saae til,
(Hvad der nu var en Feil).
Det vil ende vist med stor Staahei,
Millionerne de kapre sig,
Ikke en eller to, men en Snees — uh føi!
Byerne faaer Lamperøg!
Saa skal der nok en Toldlov frem
Og saa en Skat paa Brændevin ;
Den første kan nu blive slem,
Den sidste er kun Grin.
Naar man supper ei i Pottevis,
E r en lille Smule høiere Pris
Paa en Snaps eller to eller tre pr. Dag
Dog ingen farlig Sag.
Vi selv har Jubilæum bavt
Paa Grund a f vore tyve A ar;
I Text og Billeder paa Kraft
Vi priste vore Kaar.
Der var nok en Concurrent, der blev
Noget gnaven, han Artikler skrev,
Ikke en eller to, et Dusin — o Gru!
Han skriver vist endnu.
„Punch“ drømmer.
A T Y
Y Y # '
W v
Pwich
laa paa sin Chaiselongue og philosopherede
over Fasanjagten paa Amager. Han vilde gjerne have
været med. for han holder meget af at skyde. Da fore
kom det ham. at Døren gik op. og ind traadte et Bud fra
Regjeringen, der sendte sin allernaadigste Gunst samt
Befaling til
Punch
at gjøre sig rede til at skyde alle de
Mennesker, han af en eller anden Grund fandt miss
liebige. Han var ikke videre glad ved dette Hverv, thi
han er jo et eiegodt Menneske. Men sin Regering maa
man lystre.
Øieblikkeligt greb han da sin prøvede
Bagladeriffel og gik paa Sjov.
Først ringede han paa hos C. C a r s t e n s en' og for
klarede ham i faa Ord, hvad der forestod. " »Du er jo
ikke Redacteur mere, Du er Straamand.« sa|de
Punch.
»og derfor skal Du skydes.«
»Aa. skaan mig.« bad
C a r s t e n s e n ; »jeg er jo dogen fin Journalist og Høires
bedste Hoved.« »Det kan gjerne være.« svarede
Punch.
»men selv om der maatte være aldrig saa mange Grunde
for at skaane Dig, saa bør Du dog ryddes afveien, om