Previous Page  431 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 431 / 433 Next Page
Page Background

423

P a a S p o r e t .

(Frit efter et Herværende)

/ V \ / / V \

i

1

M

m

i

Hvem kastede Bomben i det iranske Deputeret­

kammer? En Anarkist. Javel, det siger man, men

intet Menneske troer det. Lad os mindes det andet

franske Keiserdømmes sidste Dage, og vi ville endnu

kunne spore Lugten af de Bævekager — eller Napole­

onskager — som den usle Regjering dengang lagde

paa det forkuede Folks tyndslidte Tallerkener. Skulde

Begjeringen brage et. Bombeattentat, saa lod den det

lave, og saaledes er det endnu. Capitalismens panami-

serede Frankrig er ikke et Haar bedre end Cæsaris­

mens pomadiserede Slavestat.

Wolffs Bureau og Agence Havas fortæller lutter

Røverhistorier. De gaae begge med Panamahat.

Vort Broderorgan

Å bas tout le monde

“ kan paa

Trods af Beptiliepressen og uden at blinke med Øinene

sige Sandheden og lede os Alle p a a S po r e t .

Der er ingen v a i l l a n t arresteret, af den simple

Grand, at der ikke existerer nogen Vaillant. Den

Skabning, der efter Bombeattentatet førtes bort og

arresteredes, var en u d s t o p p e t F ig u r , der var lavet

i et Dukkemagasin paa venstre Side af den høire

Seinebred. En af de Constabler, der førte „Vaillant“

bort, bed i ham og fik Munden fuld af Saugsmuld.

Nei, lad os søge Bombebøssens Fader et andet Sted.

Hvem gavnede Attentatet? —Regjeringen. Hvem skadede

Attentatet? — Regjeringens Modstandere. Hvem vardet,

der med uforstyrret Ro hørte Bomben springe? — Det

var Kamrets Formand, Hr. Dupuy. Hvad var der i

Sardindaasen? — Sveskesteen.

Disse Facta bør vi sammenholde og forbinde dem

med Oplysninger, der ere fremkomne fra forskj ellige Sider.

En Stenograf erklærer, at Dupuy, fem Minutter før

Bomben sprang, flyttede sin høie sorte Hat fra Ballu-

straden om Formandspladsen hen i en Vinduesfordyb­

ning. En Skopudser, der havde Stade udenfor Deputeret-

kamrets Hovedopgang, oplyser, at Hr. Dupuy, da han

begav sig op i Kamret, var „ligesom ophovnet paa den

høire Baglomme“ , og en Mand, der befandt sig paa

Kamrets Tilhørerplads, fortæller: „Hr. Dupuy reiste sig

fra sin Stol. og idet han sagde: „Den næste Taler har

Ordet“ , strakte han den høire Haand op, og det var,

som om en lille, mørk Gjenstand fløi op mod Galleriet.

Saa kom Knaldet. Det var et skrækkeligt, verdens­

historisk Øieblik. Hr. Dupuy var selv saa consterneret,

at han sagde paa Tydsk: „Gehen wir weiter!“

Naar vi nu høre og forstaae alt dette, saa maa vi

blues baade over den skamløse Maade, Capitalismen

gaaer frem paa, og over de Midler, den brager, og vi

maa gjøre det til en Æ ressag at modai’beide den alle­

vegne. Derfor minde vi atter indtrængende vore Menings­

fæller om, at der d. 3die Januar skal foretages Valg til

Lignings-Commissionen paa Frederiksberg og til B esty­

relsen af de Fattiges Kasse samt om at abonnere paa

„Ravnen“ , hvis næste Nr. o. s. v. Ned med Panama-

mændene!

R e p o r t e r e n s V i s e .

- . X r

Mel.: Alltmg ar riktigt klareradt ocli gjordt (Fr. Ep. 57).

Tænk Dem engang: Der er kommen en Prinds,

Prinds K y k l i k y fra de mindste Antiller,

En af de mægtigste Fyrster, der find’s,

Flot som en Gigeri, med Laksko og Briller.

Ham for min Sprøite igaar jeg besøgte

Paa hans Logis i Hotel Knapstedgaard,

Og han var naadig, han smiled og spøgte,

Medens en Opvarter kjæmmed hans Haar.

A f Europas Sprog han kjendte

Destoværre ikke et Muk,

Men gratieust han Mølle vendte

Midt i sit exotiske Buk.

Heldigvis dog en Slags Tolk han sig ha’de,

En Oveihofloppefanger det var,

Dertil en F y r af den immergelade

Race, som Troperne fostret kun har.

Nøgler paa Bagen han bar af de sværeste,

Han havde tre, men hans Prinds et Dusin,

Femten Prindsesser han havde til Kjæreste,

Saa han gaaer neppe i Graven af Spleen.

Prindsen var sendt i en vigtig Mission,"

Som han var gabmundet nok til at røbe:

Han skulde kjøbe en gammel Kanon,

Hjemme formaaéde Ingen at støbe,

Og da Antillerne skulde forsvares

Imod Amerikas samlede Hær,

Kunde ei Sagerne længere klares

Med Fætter Kongens Paradegevær-.

Han i „Kisten“ ogsaa skulde,

Syne Syngepigernes Ring,

Han og Tolken blev vel fulde,

Men det gjorde slet Ingenting.

Hist paa Antillerne saadan en Kiste

Længe var savnet af Alle som Een,

Prindsen og Tolken var overbeviste

Om, at de Skjønnes bedaarende Been

Snart vilde vise sig folkeopdragende,

L i’esom v o n H u th og J o h s. J ø r g e n s e n her,

Naar med Kanonen og dem han kom dragende,

Skjaélve da vilde Amerikas Hær.

B revk asse.

P eter minus.

Venter til næste Aar.

Tante Eikke.

Det var ret; hold Dem munter!

M e d d e tte N um m er fø lg e r et i llu s t r e r e t A n n o n c e - T i ll æ g .