90 / 433
83
selv maatte tage sig af ham. Muligvis staar man her
overfor en Familiesygdom, den saakaldte C aw ling-
O lsen sk e Klovesyge, der blandt andet ytrer sig deri,
at det angrebne Kreatur ser Syner, ofte af en temmelig
uhyggelig Beskaffenhed, saasom brasilianske Konsuler,
der gaar igjen, og afdøde Kongers Henrettelse, men
allerede det, at et saa ungt og kraftigt Dyr er bleven
angrebet, er dog et Faktum, som man freilich ikke
kan glide let hen over. Det er allerede af denne Grund
ikke usandsynligt, at Epizootiens egentlige Arnested
er i Integade. Det er imidlertid ikke lykkedes at be
grænse den hertil, og Følgen er bleven, at
„K ø b e n h a v n “ er afspærret.
Denne Efterretning har sikkert ikke forbavset
ret mange, eftersom „
København
“ da alle Sunde efter-
haanden blev lukkede, mere og mere antog Karakter
af de „lukkede Sange for Mandfolk“, og det blev saa-
ledes indskrænket til de i strengeste Forstand lukkede
Farvande, hvor tilmed Mudder og Dynd forhindrede
nogen synderlig livlig Trafik. Alligevel vakte det en
vis Opsigt, at den bekjendte Exportør og Kvægop
drætter O. C. O lsen nægtede at modtage en Ladning
„københavnske“ Varer, da ban ansaa dem for at være
ubrugelige til Menneskeføde og knap nok tjenlige til
at fodre Svin med. Man ser heraf, at man skal være
forsigtig med de Høveder, som man tager paa sin Stald
i disse Tider, og ikke rask væk paatrykke dem sit
Kjødkontrol-Stempel uden først at undersøge deres
Bonitet. I dette Tilfælde kan der nu paavises en
tydelig Forbindelse mellem de angrebne Dyr og Inte
gade, men ogsaa i andre Tilfælde vil der være al Op
fordring til at være forsigtig.
I disse for Kvægbestanden saa bedrøvelige Tider
er det en Trøst for
Punch
, at de to sto re P ræm i e-
tv r e er uskadte.
Punch
har nemlig to saadanne
Fyre. Den ene, „
Dannebrog
“ , er falden efter den be-
kjendte A lb e r t i II, den anden er af den bekjendte
F e r s le w s k e Victoria-Race, der jo omfatter forskjellige
Arter. Foreløbig synes den sidste at skulle have For
rangen fremfor den første; den er noget federe og bar
Præmier for et noget større Beløb, men endnu er det
dog en Præmiegaade, hvem der tilsidst skal vinde
Sejr. Begge de to præmierede Dyr staar imidlertid
Punch's
gode Hjerte lige nær. Ingen af dem er af
rigtig „ren“ Race, de er begge fremkomne ved Kryds
ning af en korthomet og en halvfed Race, men de
synes at passe udmærket til vort Klima, og deres
Kjød kan godt bruges til Føde. Det er derfor en stor
Trøst for
Punch,
at disse to kostbare Dyr er gaaede
fri for Smitte.
Autoriteterne
har naturligvis som sædvanlig ikke foretaget det
mindste for at hindre Sygdommen i at udbrede sig
videre.
Punch
maa derfor selv tage sig af Kvæget.
Kommunal Nød.
A
lir Læ ser, Du saa haardkogt haard,
At ej Du vil forbedre
Den bitre Armods tunge K aar
Fo r dine vise Fæ dre?
De snart maa gaa med Intet paa
Deroppe i Kommynen
Og søge Sengen for at faa
Lidt Varm e under Dynen.
De gaar totalt rabundus, om
De ej saa rigt begaves,
At til de Staklers Hjælp en from
S a m a r it a n kan laves.
Spæd til! — Husk. d e r e s Sag er v o r !
Enhver, som Nøden fatter,
Gaar glad paa Ladegaarden for
At unde dem lidt Skatter!
Alt, hvad de har og ejer, i
Sm aa sølle Skuffer ligger,
Hvori hver Smule Indtægt de
Med Suk til Side stikker,
Og, naar med Gjerrighedens Aand
V i væ rner vore Kroner,
Saa tæller de med Feberhaand
De fattige Millioner.
Hvor er det skjønt og tragisk, naar
Et Regnskab gaar med Lodder!
Thi væ re fattig det forstaar
Jo hver gemenlig Stodder;
Men tænk, hvor stort: at ligge todt
Paa Guldets kolde Masser
Med Nærings-, Svind- og anden Sot,
Som lutter Kong M idas’ser!
0 , giv dem lidt i Skuffen, Du,
Hvis egne K aar er trange,
Om end Du synes nok, at nu
B li’er Skatterne for m ange:
Betal, saa tidt de ømt og sart
Vil dig paa Armen puffe.
Og trøst dig med, — de hitter »nart
Paa fler a f samme Skuffe.