57 / 102
vering, at det maatte være Kontraktens Mening, at Vurderingsmændene skulde
staa frit og ikke gøres afhængige af Domstolene.
Kommunen forlangte nu i Henhold til Overenskomsten foretaget en
Overtaxation og valgte til sine Repræsentanter Ingeniør J. A. S c h m i t h og
Direktør R. G. A n d e r s e n , Tuxham. For Gaskompagniet voldte Valget af
Overtaxationsmænd noget Besvær, men sluttelig enedes man om at vælge
Ingeniør S p a n g e n b e r g og Direktør F e r d i n a n d H a n s e n . Til Opmand
valgte Overtaxationens Medlemmer Professor Kr. S in db a l l e . Efter at for*
skellige Spørgsmaal om Kontraktens rette Forstaaelse var afgjort ved Retten,
afgav Overtaxationen, i hvilken Ingeniør S p a n g e n b e r g i Mellemtiden var
blevet afløst af Ingeniør 0 11 g a a r d, en Kendelse 19. November 1926, hvori
Opmanden havde truffet Afgørelse i forskellige Spørgsmaal, hvorom der ikke
kunde opnaas Enighed. — I Kendelsen hedder det bl. a.: — »Med Hensyn til
Stikledningerne skal vi bemærke, at vi har medregnet baade de Dele, der er
beliggende paa privat Grund, og de Dele, der ligger i offentlig Vej. Der er ikke
Enighed mellem os om, at dette er rigtigt, idet de af Kommunen valgte Taxa#
tionsmænd maa mene, at Gaskompagniet ikke har haft eller kunnet hævde
Ejendomsretten til de Dele, der er beliggende paa privat Grund, og derfor hel*
ler ikke har kunnet overdrage den til Kommunen. Da Afgørelsen af dette
Spørgsmaal formentlig ligger udenfor vor Opgave, tillader vi os at henstille, at
Parterne søger Spørgsmaalet løst ved direkte Forhandling. —«
Overtaxationens Vurdering af Gasværket lød paa en Overtagelsessum af
5.983.931 Kr., altsaa ca. 3 Millioner Kroner mindre end det Resultat, den 1. Vur*
dering havde givet. Nogle Dage senere fulgte Overtaxationens Kendelse angaa*
ende Beholdningerne, der ansattes til en Pris af 498.029 Kr., altsaa ogsaa betyde*
lig mindre end den 1. Vurderingspris.
Dermed var man naaet til en Afgørelse af det vigtigste Spørgsmaal inden*
for hele Gasværkets Kontraktperiode — der manglede nu kun, at Gaskom*
pagniet skulde akceptere Afgørelsen. Det skete dog ikke uden en ny Rets*
afgørelse.*)
*) Nævnes kan det ogsaa, at der af Gaskompagniet i 1924 blev rejst et Krav, som Kommunen
ikke mente at kunne imødekomme, hvorfor man lod Spørgsmaalet afgøre ved Østre Landsret, hvor
Kommunen repræsenteredes af Overretssagfører S v e n . Det drejede sig om Fortolkningen af
de nye Aftaler, som var blevet truffet i 1917 angaaende det økonomiske Mellemværende.
Det vil føre for vidt at komme nærmere ind paa det ret indviklede Mellemværende, som bl. a,
angik Kullagrene, det maa være nok at anføre, at Gaskompagniet mente at have Krav paa en
Efterbetaling af Kr. 277.446,76, mens Kommunen mente, at den ifølge en rigtigere Opgørelse
havde Krav paa en Efterbetaling af Kr. 70.078,22.
Landsrettens Dom faldt den 22. December 1924, og den blev stærkt i Kommunens Favør, idet
den tilpligtede denne til at betale Gaskompagniet Kr. 10.318,42, altsaa kun nogle faa Procent af
den Sum, det havde gjort Krav paa.
52