Previous Page  74 / 102 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 102 Next Page
Page Background

Koksværket kan behandle 500 hl i Timen. Dets Siloer har følgende Rumfang:

0—12 mm Koks (Smuld) 175 hl.

12—22 »

» (Nødder) 175 hl.

22—40 »

» (smaa knuste) 350

hl.

40—60

»

» (mellemstore knuste) 350 hl.

60—90

»

» (store knuste) 200 hl.

Samtlige Siloer er forsynet med Tohektolitermaal. Ved Siloer for Kokssmuld,

Nøddekoks og knuste Koks er desuden anbragt et Enhektolitermaal. Ved Silo*

erne for Størrelserne 40—60 og 60—90 mm er anbragt Femhektolitermaal for

Udlevering til Banevogne. I Nedløbene til Enhektoliter* og Tohektolitermaalene

findes Soldplader til Frasigtning af Kokssmuldet. Siloernes skraa Flader er

beklædt med Fliser og er anbragt med den Hældning, der gør det muligt, at

Koksene af sig selv glider ned.

Indretningen af Koksværket ses af Fig. 10 a og 10 b. Dette

Koksværk er leve*

ret af Frederiksberg Jernstøberi og Maskinfabrik.

T^VET gamle Apparatanlæg, hvis Opggve var at nedkøle Gassen og befri den

for T jære og Ammoniak, var hovedsageligt opført i 1895. Det bestod af 6

Reutter*Kølere med ialt 510 m2 Køleflade, 3

Drory*Tjærevaskere, 1 Beale*Exhaustor for

60.000 m3 pr. Døgn, der suger Gassen fra Ov*

Apparat-An læ ge t.

Fig. 11 b. Reutter-Kølere. Kølerne har vand­

rette Støbejerns-Kølerør. Hver Køler har 6

Afdelinger (2 m

X

2 m) og 296 Stk. 125/141

mm Køleror, svarende til 283 m

2

Køleflade.

Den samlede Køleflade for de 3 Kølere ud­

gør saaledes 849

t o 2.

Kølerorene skylles med

Ammoniakvand ved Hjælp af en Tippean-

ordning. Kølevandet tages fra Gasbeholder­

bassinerne og cirkuleres ved Hjælp af en

dobbeltvirkende Duplexpumpe. Kølevands-

forbruget er ca. 10 m3 pr. Time ved en Gas­

produktion af 2000

t o 3

pr. Time.

nene, med 2 mindre firevingede Exhaustorer

som Reserve, 2 Feldt*Ammoniakvaskere samt

1 Naftalinvasker, der senere maatte anven*

des som Ammoniakvasker. De 6 Kølere skulde

kunne køle ca. 50.000 m3 Gas pr. Døgn, men

da Døgnproduktionen under Spidsbelastning i

1927 naaede op til 75.000 m3, og Kølevandsfor*

syningen paa Grund af Afsætning i Rørene

tillige var blevet forringet, var Anlæget efter*

haanden blevet utilfredsstillende. Drory*Va*

skernes Renseevne var heller ikke tidssva*

rende, og Vandlaasene paa Vaskerne var for

lave i Forhold til det optrædende Tryk, hvor*

ved Laasen hyppigt blev brudt, og Gas strøm*

mede ud. Det store Tjæreindhold i Gassen

virkede forstyrrende paa Ammoniakudvask*

ningen. Hovedledningen mellem Ovnene og

Kølerne var for lille til den forøgede Døgn*

produktion. Rørkælderen under Apparaterne

var i Tidens Løb blevet saa overfyldt med Rør,

at alt Arbejde her var yderst vanskeligt.

(57