78 / 102
I ’ IL Maaling af Gas#
produktionen op#
stilledes i 1895 en
Stationsmaaler
med
en Døgnkapacitet paa
Stationsmaaleren,
Bygasregulatoren og
Gaspumpestationen.
17 000 m3. I 1905 blev
denne
Maaler
paa
G rund af Gasproduk#
tionens Stigning erstat#
tet af en Stationsmaa#
ler med en betydelig
større Døgnkapacitet. I
1930 var Produktionen
steget yderligere, saa
at man maatte anskaffe
en ny Stationsmaaler
med en Døgnkapacitet
paa ca. 100 000 m3.
Den er konstrueret
som en »Evolvent«#
Maaler, og dens Virke#
maade fremgaar af
Figur Nr. 18. Maa#
leren har større Maale#
nøjagtighed end de
gamle Maalere saale#
des, at man nu kan
fastslaa Produktion og
Svind nøjagtigt.
Stationsmaaleren er
leveret af Firmaet Jul.
Pintsch; den ses paa
Fig. 18 og 19.
For at forbedre Gas#
trykke t i Ledningsnet#
tet ved at afpasse det
efter Forbruget blev i
1927 den gamle Regu#
lator erstattet med en moderne Regulator med automatisk indstilleligt Afgangs#
tryk efter System Dalén. Regulatoren er leveret af Firmaet Jul. Pintsch. Se Fig. 20.
Fig. 15. Ammoniakanlæg. Fra Høidebeholderen (1) flyder Kaavandet, der
gennemsnitlig indeholder 13 g flygtig t Ammoniak pr. I, dels gennem Led
ningen (2) til Forvarmeren (3), hvor det opvarmes ved det afdestillerede
Vand, og til Kulsyreuddriveren (4), og dels direkte gen
nem Ledning (5) til Kulsyreuddriveren (i). Kulsyre
uddriveren tjener til at befri Raavandet for dets Ind
hold af Kulsyre og Svovlbrinte. I den nederste Del af
Kulsyreuddriveren opvarmes Ammoniakvandet til 90
—
95
0
C. ved Damp gennem Varmelegemet (1) og afgiver
ved denne Temperatur Størstedelen af den Kulsyre og
Svovlbrinte, som Ammoniakken har været bundet til.
Samtidig frigøres imidlertid noget Ammoniak, og for
at formindske dette Tab passerer Dampene Kolonnen (2),
som vaskes med koldt Raavand, der har en langt større
Opløsningsevne for Ammoniak end for de to andre
Luftarter. Disse g aar væk igennem (3), medens det ren
sede Raavand gaar igennem (i) til Kolonneapparatet (6)
paa Figuren. I dette Kolonneapparat tilledes direkte
Damp gennem Stutsen (7); herved uddrives Ammoniak
ken, og Ammoniak-Dampblandingen koncentreres der
efter dels ved at vaskes med stærkere Ammoniakvand,
paa Klokkebundene i (6), dels ved partiel Fortætning i
Deflegmatoren (8). Efter at Dampene, der normalt inde
holder 18—20 "I
o
Ammoniak, har forladt A f driveren, for
tættes de i Køleren (9), der er en speciel Konstruktion formet som en
2-løbet Skrue med hult Gevind, saaledes at Kølevandet løber i det ene og
Kondensatet i det andet Gevind.
Fig. 16. Kulsyre-
uddriver.
71