81 / 102
D
ET er et meget betydeligt Opbud af moderne Teknik, der er nødvendigt
for at forsyne en moderne Storby som Frederiksberg med Gas, en By,
der nu har et aarligt Forbrug af 16—17 Millioner Kubikmeter; man spørger
uvilkaarligt: Hvorlænge kan denne Udvikling fortsættes? Der ligger jo et Gas*
værk — større eller mindre — i omtrent hver eneste By i Verden; tænk hvilke
Kulmængder der aarligt forbruges af
alle disse Værker, som jo endda kun
udgør e n D e 1 af den vældige moderne
Storindustri, der kappes om at sikre sig Kulforraadet, ligesom den i stigende
Grad lægger Beslag paa Jernforraadet.
Kullet og Jernet er jo i Virkeligheden de to Grundpiller i hele det moderne
Kultursamfunds Teknik, to af Hovedbetingelserne for Opretholdelsen af hele vor
Tids Samfundsmaskineri. Tænk, om disse to Natu rproduk ter en skønne Dag
slap op!
For Jernets Vedkommende har det dog ingen Nød. Der findes rundt om paa
vor Klode saa vældige Lejer af Jernmalm, at kun en ringe Del endnu bliver
udnyttet, og der sker stadig nye Jerndannelser baade i Jordens Dyb og paa
Bunden af Søer, hvor Jern i opløst Tilstand føres til og bundfældes og ind?
gaar en kemisk Forbindelse med Ilt. I Løbet af en Snes Aar kan der paa Bunden
af saadan en Sø afsættes et Jernlag paa flere Tommers Tykkelse. Der er alt?
saa ingen Fare for, at Jernets Forraadskamre skal tømmes, skønt der aarligt
fremdrages saa stor en Mængde, at den vejer lige saa meget som alle nulevende
Menneskers Vægt tilsammen.
Mindre gunstigt stiller Sagen sig for Kullets Vedkommende. Man kan anta?
geligt regne med, at der aarligt Verden
over hentes ca. 1.000 Millioner Tons Kul
op af Gruberne, hvor Millioner af Men?
nesker lever deres underjordiske Liv.
En Forfatter af et populært Værk har
udregnet, at denne Kulmængde er saa
stor, at hvis den blev stablet op paa en
Plads som Kongens Nytorv, vilde den
danne en Søjle, der naaede ca. 3 Mil i
Vejret. Det er altsaa kolossale Kulmæng?
der, der Aar efter Aar forbruges, og der
findes da ogsaa engelske Gruber, hvor
man har maattet bore sig mere end 2
Kilometer ned under Overfladen for ved
Hjælp af moderne Kulbrydningsmaski?
ner og Elevatorer at bringe de nødven?
dige Kulmasser op til Lyset.
P
Alligevel er der heller ikke overhæn?
gende Fare for Kulnød. Der vil rimelig?
vis i Jordens talrige, hidtil ubenyttede
Kullejer være Forraad nok til adskillige
Fig. 20. Bygasregulatoren
Kullet, Gassen og Fremtiden.
74