121 / 221
Hvornår blev De klar over, at De ville være billedhugger? - spørger
signaturenTalib Anders Bundgaard i Berl.Aften 5.2.31.
»Som barn anede jeg ikke engang hvad billedhuggerkunst var,
men jeg tegnede og klippede silhouetter med det resultat, at jeg måtte
væk hjemmefra. Det var nemlig ikke folks allerfineste side, jeg valg
te at afbilde, og mine karikaturer gjorde naboerne så rasende, at det
var nødvendigt at få mig væk fra egnen. Jeg blev næsten smidt ud,
jeg måtte flygte for naboernes raseri.«
Han starter sin karriere i København som billardmarkør og skærer
hoveder af de firkantede kridtstykker, så det bemærkes af arkitekter
og kunstnere blandt stamgæsterne i Klosterstræde-kafeen.
At tælle er at snitte eller skære, og: »Faderen, husmand Jens
Christensen, var også træskomand. Om aftenen når han sad og tælle
de træskoene til og børnene lå på gulvet under tællestolen og legede
med spånerne, fortalt han eventyr om trolde og historier om krig,
og tit sang han« fortæller sønnen J.A.Bundgaard i sin kronik fra
1938. Og:
»Fortællingerne optog drengen stærkt, han så begivenhederne for
sig, så tydeligt, at han måtte tegne dem med kridt på de udskårne
sengeforstykker. Senere, når han vogtede får på heden, gik han løs
på kampestenene med en knækket kakkelovnsrist for at få dem til
at antage form efter hans ideer.«
123