altid følt sig fristet til først at tænke på blokken den skulle laves i.
D et var materialet, han i første omgang arbejdede med. Og at
stenene skulle sidde et bestemt sted i en bygning., kunne kun være
en fordel, fordi der er liv i en bygnings masser. Samspillet af murenes
længde og højde og retning, af hullerne, der fører ud eller ind i
bygningsklodsen, er netop kræfter, som billedhuggeren kan arbejde
med, så hans former af sig selv får den vægt og betydning, som
Sinding troede, han kunne give dem ved en teatralsk opstilling eller
et dybsindigt emne« - forklarer sønnen J.A.Bundgaard også i sin
kronik, der ligesom andre citerede artilder er fundet i Sigurd
Schultz’ udklipsarkiv på Danmarks Kunstbibliotek.
I sine egne optegnelser til Weilbachs Kunstnerleksikon skriver
Bundgaard, at han har følt sig hånligt behandlet af sine billedhugger
kolleger, som mente, at han mekaniserede kunsten ved at bruge
tryklufthammer til granit, indtil de selv tog ved lære.
I det hele taget følte han sig aldrig særlig værdsat. »Under jorden
kan jeg vel få at være«, citeres han for at have sagt om sitTingbæk-
projekt »med et lune, der kun var alt for tynd en skal over et ulmende
misnøje.« Det er signaturen Shamrock, der skriver nekrolog i
Nationaltidende 21.9.1937:
»Tingbæk, fødeegnen, var altid i hans tanker, som nok dér kunne
finde den hvile, de ledte om andetsteds. Der kunne han realisere en
drøm, der mere end alt maler mennesket Bundgaard: I Tingbæk
Kalkgruber kunne han slæbe sine værker sammen til et trodsigt
privatmuseum i gibs, selv det mægtige Gefion.«
Og: »Børnene og de barnlige sjæle vil altid elske denne Danmarks
eneste fos med dens kolossalfigurer.«
Måske er det Brygger Jacobsens holdning, der nager Bundgaard.
Bryggeren henviser samtidig kunst til bygningsudsmykning, mens
museernes og glyptotekernes samlinger skal tage sig af det æstetisk
opdragende moment.
En granitdrage snor sig ned ad trappen fra Rådhushallen til grønnegården. Og glubske
hunde er i kort snor ud mod Rådhuspladsen. Dramatiske figurer i modstrid med den lidt
latterlige politibetjent på et a f bygningens hjørner. Han ligner en udstillingsfigur i et her
remagasins vindue, mente samtiden. Se de følgende sider.