113 / 221
VAD LAVER isbjørne i granit på taget ud mod
Rådhuspladsen? Eller to grofthuggede hvalrosser ved
bagindgangens port?
Nyrop mente selv, direkte adspurgt i Berlingske Tidende,
juni 1898, at de i et delvist atlantisk sørige som Danmark til en
afveksling kunne være lige så prydelige som løver og sfinxer, og at
der i øvrigt var mange andre havvæsener til stede i bygningen.
Det fik iflg. Francis Becketts store Rådhusbog den således oplyste
avis-spørger til, stillet over for husets hær af havmænd og -koner,
krabber, stenbidere og søstjerner, at anbefale en saltvandsbadeanstalt
i kælderen, men for himlens skyld uden at det måtte gå ud over
Rådhusets påtænkte skænkestue.
Søgangen kan igen bringe det grønne katedralglas i erindring,
som har udgjort Rådhushallens ovenlys, og som stadig kan ses i
enkelte glaspartier rundt om i huset.
Anders Bundgaards aggressive havfolk som små vagter ved den
ene af Rådhusets sideporte har fiskeagtige næsebor og skæg som
finner.
Hovederne over hjørnebænkene mod Rådhuspladsen har, mere
bymæssigt, råbende gadesælger-munde med tunger som både skille
mønt og skrubtudse. Og de portrætterede vinde på hjørnetårnene
hareskår som gnavende nordenvind eller negermund som den
varme søndenvind. Nordøst er forkølet, og vestenvinden piber med
fløjtemund.
Stenhuggerne i Rønne gav en række hoveder placeret under vin
duer og karnapper navne. Nogen er portrætter af bygningens
håndværkere og arkitekter. Andre, som Fløjtekarl, Bankbudet og
Onkel Jørgen, hentet blandt byoriginaler, men modelleret af
Bundgaard til hugning i det grove materiale.
115