114 / 221
De fleste kontrafajer har store fremadvendte ører. Enten som
markante ornamenter i arkitekturen, eller for at symbolisere de råd
givendes særlige lydhørhed over for byens borgere. Men nok først
og fremmest for at fremmane en grotesk dansk virkning, i stedet for
gargouiller og uhyggelige gotiske fabeldyr.
Nyrop var ikke alene om at aktualisere middelalderlige væsener.
Med jernbanestationen St.Pancras fik London et moderne nygotisk
trafikcentrum allerede omkring 1870, hvor søjlekapitælerne ikke er
smykket med heraldik og helgensymboler, men med jerbanefunk-
tionærer i uniform, signalskift eller lokomotiver.
Billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937) henvendte sig selv
til Martin Nyrop for at få job som udsmykkende kunstner. Han var
uddannet på Kunstakademiet hos den norske, internationalt orien
terede billedhugger Stephan Sinding og fik efter sit første udkast til
et Gefion-springvand på Frederiksberg tilkendt rejsestipendium,
blandt andet med det gamle Ægypten som mål, hvor han beundrer
de historiske granitskulpturer. Ved hjemkomsten opsøger han
Nyrop i tegnestueskuret på Rådhusets byggeplads:
»De er naturligvis for fin til at hugge i granit, sagde Nyrop, det er
jo alle disse kunstnere. Jeg havde ellers nok brug for at få lavet
noget rigtig godt gedigent arbejde i det materiale. Tonen lød efter
et afslag, så Bundgaard gik temmelig slukøret sin vej igen; men
efter et par dage kom der brev om, at han kunne komme og tage
fat« - beretter sønnen J.A.Bundgaard i Politikens Kronik 13.4.1938
og fortsætter længere henne:
»Det var noget helt nyt, Nyrop ville have lavet. Alene det at hugge
skulptur i granit var noget uhørt. Stenhuggerne på Bornholm, hvor
det øvrige arbejde til Rådhuset blev lavet, erklærede det simpelthen
for umuligt. Det mente Bundgaard nu slet ikke, og efter aftale med
Nyrop tog han i sommeren 1893 over og viste dem, hvordan de
skulle bære sig ad - og så kunne de.«
Men:
»Så var jo hovedformen angivet af arkitekten, og det var umuligt
at lave fri naturalistisk skulptur. Men det var heller ikke hovedsagen
for Bundgaard. Det var blot det, at finde udtryk for sin levende
personlighed i sten eller metal. Når han skabte en figur, havde han