183 / 221
byggeskik, oprindelige bjergarter, træsorter eller jordbundne mate
rialer fra det pågældende lands revir.
Martin Nyrop havde allerede i sit gymnastikhus til Vallekilde
Højskole i 1884 prøvet kræfter med den midgårdsorm, vikingestilen
var. Resultatet er nydeligt, men nok mere Vallekilde end Valhalla,
når sandheden skal frem. Et jævnt og muntert virksomt liv, med
frihed for Lolce såvel som for Thor, og træspån på ydervæggene
ligesom hos de gamle kæmper.
Vallekilde Højskole blev startet af Ernst Trier på grundlag af N.F.S.
Grundtvigs pædagogiske tanker og som spydspids for venstre-
bevægelsen i Danmark.
I 1906 tegner Martin Nyrop et nyt muret hus med elevværelser
og foredragssal, udformet som en meget sammensat bygning med
pyramidetag, trappetårn og buegang i fronten.
Det er projekteret nogenlunde samtidig med Bispebjerg Hos
pital, hvor Nyrop forenkler tagformer og facader i anlæggets murede
pavilloner. Den murede Vallekilde-bygning bliver derved en slags
overgang mellem vikingedrømmene i Rådhuset og en yderst rationel
byggeskik i de moderne sygehusbygninger.
Teglsten i monumentalt mål har han arbejdet med i Landsarkivet
for Sjælland fra 1891, og allerede ti år før, inden udlandsrejsen, i
den murede runde gasbeholder på Østre Gasværk fra 1881.
Selv om der oprindelig var tale om en helt prosaisk byggeopgave,
tilføjede Nyrop rotonden arkitektoniske buepartier og cirkelrunde
vinduer, som nu kommer både musicals og eksperimenterende teater
opsætninger til gode. At bygningen har mål til fælles med Pantheon
i Rom synes dog at bero på et ingeniørmæssigt tilfælde.
Det er tydeligt, at selv om Nyrop er uddannet tømrer og i sin
store udstillingsopgave 1888 tog udgangspunkt i træets muligheder,
så mestrer han også teglforbandterne og de bygningsformationer,
murværk kan aflokkes.
F ra tøm m e r k o n str u k tio n e r n e på u d stillin g en i K ø b e n h a v n o g Vallekildes g ym n a stik h u s
g ik N y r o p ov er til m u r sten . B isp eb je rg H o sp ita l o g H ø jsk o len s h o v ed b y g n in g e r er b y g g e t
i te g l lig e s om i sin tid g a sb e h o ld e r e n på Ø sterbro.
185