ARTIN NYROP (1849-1921) var håndværker. Og natur
ligvis arkitekt, og også designer, men først og fremmest
håndværker, husbygger i bedste gedigne forstand, med
mursten, jern og træ som udgangspunkt for rammer om
det, husene skulle bruges til.
Han startede som tømrer, blev svend i 1869, gik på Kunstaka
demiets arkitektskole, viste hvad man kunne med trækonstruktioner
i en gymnastiksal på Vallekilde Højskole 1884, og siden da der skulle
udfærdiges tegninger og bygges haller til Den nordiske
Industriudstilling i København 1888.
De store udstillingsbygninger rundt om i den moderne vestlige
verden var i 1800-tallets sidste halvdel bestemt af halsbrækkende
konkurrencer om, hvem der kunne spænde længst eller komme
højst til vejrs med støbejernssøjler og stålbjælker. Fra Crystal
Palace i London 1851, til Eiffeltårnet og Maskinhallen på verdens
udstillingen i Paris 1889.
I København gik Nyrop en anden vej ved at holde sig til træ, men
ikke desto mindre række ganske højt op i luften med sin tømmer
kuppel, betydelig højere end Rundetårns 36 meter, men ikke så højt
som sin egen senere murede rekord på 105 meter, Rådhustårnet.
Kuplen spændte over en diameter på godt 25 meter i krydset mel
lem en hovedbygning langs Vester Voldgade og en tværgående ved
Tivolis hjørne mod Vesterbrogade.
Konstruktionen af både kuppel og halbygninger er baseret på
buede gitterspær med tydelige kryds og samlinger og ligner arki
tekten Daniel Herholdts første hovedbanegård, som stod endnu, da
Nyrop gik i gang. Efter fotografier at dømme kan det også have
181