174 / 221
VAND I MUSLINGESKALLEN
brev til Nyrop fra Arnold Krog,
arkitekt og chefdes igner på Den kgi. Porcelænsfabr ik
Kæ re M a r tin N y ro p .
D e t er jo sagt så tit: Ypperligt i indretningen, væ rd ig t og skøn t a t skue er K øbenhavn s
Rådhus. M e d uudtømm elig fa n ta s i har du strøet dine rigdomme fra kæ lder til spir. A llevegne
derinde møder man disse åndfulde indfald, som du har k ramm et ud a f din vittige og fo rstan
dige hjerne og ik læ d t din egen stils koncise og sikre fo rm , til glæde fo r alle, der fæ rdes der.
G la d føler m an sig derinde, festligt stem t v e d den rene, sunde smag, hvis fa ste rytm er ligesom
svøber sig om en, gør sindet m ild t og gigten blid.
M en når man komm er ud p å terrassen mod to rvet og ser frem fo r sig, er det, som om a l
den harmon i, der har fu lg t én derinde, blev brudt. M a n er igen ude i den rå grimm e verden.
Genboen Helmershus råber til én p å a lt fo r næ rt hold, og lige foran ligger et h a v a f døde grå
brosten. - K en d er du forresten noget så kedeligt som brosten, der ikke er dækkede a f færdsel?
D e danner en fordybn ing - Muslingeskallen kaldet. Til h v a d nytte egentlig? D en er desorien
terende fo r færdslen, både til og fo rb i R ådhu set og - er den strengt taget smuk?
(...)
F y ld den m ed van d ! så har du løst problem et bedre og lige så simpelt, som da Columbus
fik ægget til a t stå p å enden. K a n du ikke f å Borgmester Jensen til - ligervis som hin gam le,
guddommelige Moses - a t tage sin sta v og slå van d e t u d a f g r anistenen, så Muslingeskallen
løber fu ld a f det klare v a n d og hele den farao tiske hær a f brosten drukner? Tænk d ig blot a t
se p å det vibrerende spejlbillede a f h imm el og huse, a f mennesker og duer, i stedet fo r p å de
bundkedelige sten. H v o r sm uk t bliver det ikke om aftenen, når alle de gule og grønlige lys
springer og spiller p å van d e t i tindrende spjæt, når Rådhusets oplyste vinduer sender sine
brede, rødlige lys tværs over det mørke van d , og de store lygter m id t fo r huset laver en strålen
de allé op m od hovedindgangen - Fader A bsa lon i sin gyldne væ rdighed v il gn ide sig i hæn
derne a f glæde.
(...)
B lo t nu ikke alle de forskellige kommissioner, gennem hvis skærsild den slags sager vistnok
ska l passere, komm er og siger: J a , denne ide kan jo væ re en meget smuk fan ta si, men den v il
næppe f å meget m ed virkeligheden a t gøre, hvorefter de slipper hele deres ikke ukendte hær a f
betænkeligheder: pengesorger, politiskrupler, bakterier m. m. løs, fo rd i de a ltid an e r3uoverkom
melige vanskeligheder. Ind til videre tror je g ikke p å dem , fo rd i hele anordningen som sagt
synes indrettet m ed dette ene fo rm å l ( vandet) fo r øje. Bekostningerne ve d a t lægge et vandrør
og nogle stentude ud fra terrassen kan ikke blive store.
A fløbet kan let ordnes ve d nogle rør, der når op til vandets overflade oven over de afløb, der
allerede findes i bunden. H egnet behøver kun a t bestå a f nogle jernkæder, ophængte mellem de
granitstøtter, der i forvejen stå r rund t om pladsen , og hele bunden a f bassinet kan nok tættes
ved, a t der løbes asfalt i fugerne. Flere udgifter kan je g i øjeblikket ikke finde, undtagen selve
vandforbruget, der jo til daglig kan indrettes meget økonomisk. D e r v il rimeligevis indvendes,
a t a lt muligt: snavs, avispapir, propper etc. v il flyd e rund t i vandet; men det gør det jo også
nu i den tomme balje, hvis den ikke bliver holdt ren. O g kan man feje brostenene hver dag,
kan man vel også f å råd til hver morgen a t lade en m an d soppe ud i et p a r fisk erstøvler og f å
det snavs op, der a ltid a f vinden føres hen i et hjørne. Hele baljen kan jo tømmes og renses en
gang imellem.
(...)
176