170 / 221
sætning til, og mener, at der efter 1848 kun er tale om én stand, så
alle er borgere, men at brugen af ordet kan få én og anden til at føle
sig selv bedre. »Navnlig skomagere, skrædere og andre er ikke selv
i tvivl om at de selv er borgere - derimod er det måske for mange
af dem et stort spørgsmål om officerer, præster, grever eller reno-
vationsmænd er borgere.« Derfor foreslår Nyrop alternativet:
»Arbeid skal by bære / Frihed dens værn være.«
Måske rummer den københavnske frihedsformulering for både
Trier og Nyrop en hentydning til de årelange diskussioner om
hovedstadens nye ydre fæstningsanlæg, som Estrup med proviso
riske finanslove havde gennemtvunget i årene for systemskiftet.
Givet er det, at Herman Trier politisk støttede Martin Nyrops
fripostige Rådhusprojekt, og at Nyrop følte sig knyttet til opposi
tionen gennem højskolebevægelsen, men måske i en form for nærmest
upolitisk snusfornuft, som sætter sig spor i bygningens indre og
ydre demokratiske billedbog.
Udendørs gennemførte Nyrop i mere arkitektoniske termer sin
egen kamp om Muslingeskallen. Inspireret af rådhusforpladsen i
Siena sænkede han i København bygningens nærmeste adgangs
område. Rådhuset er placeret på en banke af opfyld, så der er en
parterre-etages forskel mellem for- og bagside, og et spænd mellem
langsidernes lave fundament og indgangstrappens højere placering.
Dette forhold skulle den lavere liggende præcist afgrænsede
Muslingeskal monumentalt understrege ved visuelt at løfte huset i
forhold til pladsen. Resultatet mødte imidlertid kritik, og Nyrop
syntes heller ikke selv, at resultatet var vellykket.
Men han var endnu mindre begejstret for tankerne om blomster
torv eller vandbassin i Muslingeskallen og ærgrede sig først og
fremmest over, at han ikke på forhånd havde ladet udføre en model
til belysning af forholdet mellem plads, omgivende fortove og
Muslingeskal.
Højdeforskellene har fristet eller redet pladsens planlæggere og
ombyggere lige siden. Selve Muslingeskallen i Nyrops design for
svandt under anden verdenskrig, da Rådhuspladsen blev forsynet
med kuplede bunkers. Men fordybningen kom igen, da pladsen i
172