168 / 221
Det er en periode sammenfaldende med det såkaldte systemskifte.
Parlamentarismen slår igennem ved nye valgregler, Konseils
præsident J.B.S. Estrup dør, og tredive års politisk dødvande med
kongelig provisorisk indblanding i folkestyret afløses af klarere
positioner mellem Højre og Venstre. Konservative, radikale og soci
aldemokratiske partibevægelser bliver tydeligere størrelser, både
ude i landet og på Rådhuset.
Kristian Hvidt citerer i »Gyldendals og Politikens Danmarks
historie«, Bd. 11, den radikale Viggo Hørup, som retorisk undrer sig
over, at datidens politikere ikke var døde af kedsomhed i de forløbne
tredive år:
»Men følger man blot en enkelt af de tråde, der er rendegarn i det
nittende århundredes politik, så vider ensformigheden sig ud i en
mærkelig mangfoldighed, ordene fornyes uafladeligt, billeder skifter,
udveje følger udveje, hver dag er ny, det går bakke op og bakke ned
som en stor søgang af spænding og slappelse, af frem og tilbage,
man ser hvor de lever, og forstår, at de ikke døde af kedsomhed.
Måske kommer der en slægt, der sidder bredt på de vundne resul
tater uden at more sig, og som ser tilbage på disse tredive år og
siger: Det var noget andet, dengang mærkede man dog hvad det
var at leve.«
Måske er det på den baggrund, man skal opleve Martin Nyrops
orkestrering af Rådhusets billedrige indre og aflæse sentenser og
verbale årstalslister på vægge og mure. Han har ikke været alene
om nogen af delene, men har dirigeret kunstnerne og diskuteret
teksterne med blandt andre Herman Trier, som spillede en stor
rolle i Borgerrepræsentationens liv. Han har som formand for såvel
Folketing som BR leveret sentenser til både Rådhuset og Vandre
hallen i det nye Christiansborg.
I 1902 foreslår Trier, ifølge Kristian Hvidts artikel om Rådhuset
i Golden Days-bogen »Drømmetid« fra 2004, en indskrift, der
lyder:
»Borgers arbeid skal by bære / Borger-frihed dets værn være.«
Nyrop skriver, citeret efter Hvidt, til ham, at man med ordet
Borger kommer til at tænke over, hvad det begreb kan stå i mod-
170