Previous Page  165 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 165 / 221 Next Page
Page Background

Fortællende er vel enhver monumental bygning., men måden,

historien afleveres på, er vidt forskellig. Det prægede også diskus­

sionen om, hvilket projekt og hvilken stilart der skulle nyde fremme i

konkurrencen om, hvem der burde løse opgaven og have lov at

projektere Rådhuset - en stor opgave efter datidens forhold.

Fra første færd havde Martin Nyrop fat i de væsentlige træk, som

bymæssigt og i husets interne disposition blev bærende for det

færdige resultat. Husets klump lå fast næsten fra første skitse. Med

glatte mure, skrå tage og firkantede tindekamme temmelig prunk­

løst i forhold til andre konkurrerendes forsirede udkast.

Og hvor andre konkurrencedeltagere satte tårnet midt for byg­

ningen ud til pladsen eller på facaden mod Tivoli og det nye

Vesterbro, blev Nyrops tårn meget tidligt vendt ind mod den gamle

by, som et vartegn for moderne tider uden for voldene - med

Rådhuspladsen som omdrejningspunkt for en kommende social­

demokratisk borgmesterrække og radikale dagbladsanskuelser fra

Politikens Hus.

Indadtil var Nyrops bygning tidligt bestemt af, at en festsal blev

vendt ud mod pladsen og Borgerrepræsentationens mødesal lagt

midt i huset mellem en overdækket rådhushal og en grønnegård

omsluttet af kontorfløje. Det betød til gengæld kritik af, at de inter­

ne trapper lå langt fra indgangen, og at den skitserede festsal blev

mere langstrakt end god arkitektonisk tone lød.

Det var den københavnske arkitekt og planlægger, etatsråd Ferd.

Meldahl, der førte an i kritikken. Både han og Nyrop var medlemmer

af Borgerrepræsentationen, og slagsmålet gjaldt konservativ og

radikal ideologi i en meget overordnet forstand, udmøntet som

arkitektoniske idealer. Meldahl stod for en stadfæstet europæisk

linje i bygningskunsten, Nyrop for en moderne tids regionale eller

ligefrem nationale bestræbelse. Og den holdning var Nyrops projekt

eneste repræsentant for i den åbne konkurrence, som Nyrop fik

gennemført trods Meldahls diktatoriske modvilje.

De andre projekter lignede i højere grad en mainstream af nygo­

tiske rådhuse i større europæiske byer, Wien og Manchester først

og fremmest. Groft sagt var idealet, da første fase af konkurrencen

167