Fortællende er vel enhver monumental bygning., men måden,
historien afleveres på, er vidt forskellig. Det prægede også diskus
sionen om, hvilket projekt og hvilken stilart der skulle nyde fremme i
konkurrencen om, hvem der burde løse opgaven og have lov at
projektere Rådhuset - en stor opgave efter datidens forhold.
Fra første færd havde Martin Nyrop fat i de væsentlige træk, som
bymæssigt og i husets interne disposition blev bærende for det
færdige resultat. Husets klump lå fast næsten fra første skitse. Med
glatte mure, skrå tage og firkantede tindekamme temmelig prunk
løst i forhold til andre konkurrerendes forsirede udkast.
Og hvor andre konkurrencedeltagere satte tårnet midt for byg
ningen ud til pladsen eller på facaden mod Tivoli og det nye
Vesterbro, blev Nyrops tårn meget tidligt vendt ind mod den gamle
by, som et vartegn for moderne tider uden for voldene - med
Rådhuspladsen som omdrejningspunkt for en kommende social
demokratisk borgmesterrække og radikale dagbladsanskuelser fra
Politikens Hus.
Indadtil var Nyrops bygning tidligt bestemt af, at en festsal blev
vendt ud mod pladsen og Borgerrepræsentationens mødesal lagt
midt i huset mellem en overdækket rådhushal og en grønnegård
omsluttet af kontorfløje. Det betød til gengæld kritik af, at de inter
ne trapper lå langt fra indgangen, og at den skitserede festsal blev
mere langstrakt end god arkitektonisk tone lød.
Det var den københavnske arkitekt og planlægger, etatsråd Ferd.
Meldahl, der førte an i kritikken. Både han og Nyrop var medlemmer
af Borgerrepræsentationen, og slagsmålet gjaldt konservativ og
radikal ideologi i en meget overordnet forstand, udmøntet som
arkitektoniske idealer. Meldahl stod for en stadfæstet europæisk
linje i bygningskunsten, Nyrop for en moderne tids regionale eller
ligefrem nationale bestræbelse. Og den holdning var Nyrops projekt
eneste repræsentant for i den åbne konkurrence, som Nyrop fik
gennemført trods Meldahls diktatoriske modvilje.
De andre projekter lignede i højere grad en mainstream af nygo
tiske rådhuse i større europæiske byer, Wien og Manchester først
og fremmest. Groft sagt var idealet, da første fase af konkurrencen
167