175 / 221
A lt i a lt tror jeg , a t Københavnerne v il komme til a t elske deres ’gadekæ r’ - hvis de f å r det
- og ulemperne h erved tæller ikke noget i sammenligning med den herlighed, som van det v il
blive fo r Rådhuset, fo r to rvet og fo r byen, der sikkert herigennem v il f å en seværdighed mere.
D e t v il nem lig blive noget ganske ejendommeligt fo r København - sådan et rigtigt gadekær,
helst m ed hvide ænder og guldfisk, p å et torv, m id t i en stor by. Jeg tror ikke, det findes noget
steds i Europa.
D u v e d jo nok, kære ven, a t der i en muslingeskal, selv i en ganske almindelig grå muslin
geskal, kan findes ægte perler. M å sk e er her en, se p å den og p rø v den. Duer den og du synes
om den, h v a d je g fo rø v rig t ikke tvivler om, så sørg fo r a t den kommer frem i dagens og virke
lighedens lys, så fo lk kan glæde sig over dens skønhed og senere, hvis den er ægte, kan fa tte
den ind i den borgerkrone, som de kloge herrer i byens råd er sat til a t tage vare p å og forskønne,
og hvis glans du allerede gennem d it arbejde har gjort så meget til a t forøge. M e d venlig hilsen,
din gam le ven A rn o ld K rog
(A r ch itek ten , n o .3 2 , 1 9 0 4 )
Planen over Rådhuset med muslingeskallen mod Rådhuspladsen, 1908.
177