192 / 221
EFTERORD
Når nu det gamle dengang nye Rådhus kan give anledning til så
mange overvejelser for og imod dekorationen, eller stolthed og
ligegyldighed over for offentligt byggeri i dén vægtklasse, rejser
der sig måske det overordnede spørgsmål: Vil der nogensinde igen
blive bygget et hus som Københavns Rådhus?
Med dagens priser på raffineret murværk er svaret økonomisk
set nej! Men andre byggemåder kan vel også gøre det. Se på sid
ste tilbygning til det murede Kongelige Bibliotek og anvendelsen
af glas og wirer. Eller Danmarks Radios nye koncertsal i
Ørestaden med facader af levende tv-skærme. Eller den nye kon
gelige Operas flot skinnende kastanje bag den mislykkede persien
nefacade. Ny teknik og håndværksmæssig kunnen kan godt kaste
kunstneriske resultater af sig, hvis viljen og økonomien er tilstræk
kelig, den kloge bygherre og talentet til stede.
Københavns Rådhus er her i bogen benævnt som en billedborg.
Helt konkret fyldt med skilderier og illustrationer, men også med
dekorative størrelser af et mere underfundigt eller symbolsk ind
hold. Og så er huset i sig selv et stort billede med indbagte itali
enske erindringer og danske slots- eller herregårds-aner. Kan man
forestille sig, at nogen nulevende arkitekt ville have Kronborg i
hovedet under skitseringen af en ny offentlig bygning?
Ja, Jørn Utzon havde det faktisk og refererede til stedet, da han
tegnede Sydney-operaen: den stejle placering, betydningen af et
svævende tag over mure og bastioner og de hvide sejl på vandet.
Den såkaldt postmoderne periode i arkitekturen, omkring
1980, væltede en hel kasse af historiske byggeklodser ud til fri
afbenyttelse, men arkitekterne var ikke så gode til at lege med dem
som Rådhusets Martin Nyrop hundrede år før - fordi de postmo
94