29 / 221
fra Vesterbrogade ned mod Strøget, den stadige bevægelse, alle de
lyse, lyse kvinder.«
Han er kommet for at tage sin afsked og gå i hundene.
Var han blevet stående, kunne han have iagttaget, hvordan den
omhyggelige fordybning, Muslingeskallen foran Rådhuset, under
anden verdenskrig blev til dybe gravede huller med kuplede bom
beskjul. Hvordan den drageudskårne trafikvagt over årene blev til
H T ’s voldsomt diskuterede rammekonstruktion, alt for høj i for
hold til pladsens gennemløbende porthøjder og førstesalsbalkoner,
og hvordan sodavandsmanden med hvid jakke eller kanonfotografen
med svingende fremkalderspand ligesom salget af duefoder i små
poser forsvandt over årene. Men uden at tage poesien ud af Klaus
Rifbjergs sangtekst til Cæsar og Daimi, 1967:
Duerne flyver a f og til op
ingen ved rigtig hvorfor
Duerne flyver a f og til op
ingen ved rigtig hvorhen.
Der står du på pladsen
er pludselig alene
og hører dem klapre a fsted
Duerne flyver hen over byen
duerne flyver i flok
Så mærker du hjertet,
der også vil lette
og drejer dig
,
stirrer mod
tårnet og solen og se
ud a f skiven, den glimtende blinde
er to hvide duer på vej
Duerne flyver hen over byen
Flyver de hen til dig?
Til dig?
Billedhuggeren Siegfried Wagners lurblæsere fra 1914 balancerer på en søjle designet af
arkitekten Anton Rosen, som også har tegnet Palace Hotel over for Rådhuset.
31