

om at give Industriforeningen »en smuk placering« i overensstem
melse med »den smukke placering, den i øvrigt har i vort samfund.«
Oprindelig havde Arne Jacobsen vundet en arkitektkonkurrence
om bygningen og foreslået et rødbrunt glashus. Henning Larsen
opnåede en lavere konkurrenceplacering med et projekt, som arki
tekten Erik Møller nu, ti år senere, havde kombineret med Halldor
Gunnlogssons andenpræmieforslag terrasseret ind mod Tivoli.
Ud mod Rådhuspladsen skulle det om dagen »fremtræde med en
særdeles rolig og tung værdighed«, men om natten fremstå som »en
levende og lys facade« ligesom de andre huse med neonreklamer
pladsen rundt, »således at kun Rådhuset står i sit tunge, monumen
tale mørke med enkelte vinduer oplyst.«
Dagmarhus henne ved Den lille Hornblæser havde en trist rolle
som tysk hovedkvarter under anden verdenskrig. Og i sin oprinde
lige skikkelse, før nybygningen 1937, var Dagmar Teatret fra 1883
model for Herman Bangs VictoriaTheater i romanen »Stuk«, 1887:
»Berg blev svimmel, når han så derned, hvor stilladserne groede
op af mørket på svære ben og spredte sig i hele rummet lige op til
kuplen, hvor lugerne lo mod dagen - én kæmpekrop, hvor alting
sang og virkede... Højst oppe hang malerne, som fluer, under loftet
og trallede i kor ’Kyssenes Sang’ ned over støjen...«
Her kysses vi,
som har jour;
her kysses vi
og gør kur.
Her kysses vi.
— lyder sangen, mens Bygmester Mårtens viser papmache
modellen af bygningen frem for sine nygerrige gæster, og en hylde
med dansende basunengle til logebrystningerne:
»Hvad tror De det er? sagde han og rakte armen op for at tage et
af stykkerne, stadig med det samme ansigt som en dreng, der viser
et legetøj.
27