23 / 221
en ny skala i samtiden og byudviklingen, en ny åben størrelse i for
hold til middelalderbyens tætte matrikler.
Voldarealet ved det gamle Halmtorv bliver indledningsvis brugt
som areal for Den store nordiske Landbrugs-, Kunst- og
Industriudstilling i 1888. Martin Nyrop, den senere rådhusarkitekt,
tegner de monumentale, temporære hovedbygninger.
Industriforeningen har allerede siden 1872 haft fodfæste på hjørnet
af byens kommende plads, ned langs Vesterbrogade mod Friheds
støtten, i første omgang med kunstindustri som lokomotiv for den
industrielle udvikling. Hundrede år senere river foreningen bygningen
ned for at kapitalisere sit domicil i højde og drøjde.
Tivolis hovedindgang bliver stående som souvenir fra dengang,
ligesom foreningens miniatureslot på H.C. Andersens Boulevard,
oprindelig bygget som landets første kunstindustrimuseum, over
går til Madame Tussaud ogTivoligarden.
Det er ikke agorafobi, der plager 1970’ernes ekspansive byggekræfter
i den forudgående ophedede diskussion om anvendelse og tilladelig
udnyttelsesgrad. Læs her, hvad daværende borgerrepræsentant for
de konservative, Poul Møller, i 1974 havde at sige i mødesalen om
Tivolis hjørne ud mod Rådhuspladsen:
»Industrien er i dag Danmarks hovederhverv, både med hensyn
til beskæftigelse og valutaindtjening. Skulle vi så sige: Industrien
må ikke få sit hus på byens dyreste plads? Den skal ud til periferien,
til Ballerup, til Rødovre, eller hvor den kan finde et sted at være.
Ville det være rimeligt? Ville det være rigtigt? Ville det ikke tværti
mod være en ide, om landets hovederhverv havde sin bygning, sit
hovedsæde, her i residensstadens centrum?«
Borgerrepræsentant og christianit Tine Schmedes, som ved en
anden lejlighed, til BR-formand Egon Weidekamps store ærgrelse
eller forargelse, tillod sig at amme sin baby i salen midt under
mødet, mente snarere, at der på byggegrunden burde opføres et
folkets sted eller samlingshus. En bygning med stjernekikkert og
åbne køkkener til fortabte turister, forureningsudstillinger eller var
mestuer for ældre medborgere og gæstearbejdere. Hun gav med
andre ord udtryk for en anden indstilling end Poul Møllers ønske
25