er »skilt fra Strøget og den glade by derude, fra Rådhuspladsens
asfalt og elektriske lamper og de promenerendes bølgende sværm,
der gled forbi ikke hundrede alen fra hendes port.«
»For tusind år siden var her strand, Havns gamle bolværk rådnede
endnu dybt i grundvandet her. Kloakken gik tværs gennem
bygrænsens første palisader. Kattesundet dér var engang byens
gamle rende, hvor ådsler og og druknede husdyr flød til havs - nær
herved stod hestemøllen i kongens avlsgård og malede gryn; stadens
tyre sprang her i den gamle Springgade, og borgere skød til fugls i
Det danske Kompagnis stræde« som nu ligger halvt opbrudt af rør
og drænarbejder.
Krig og pest, kolera og brande skulle hærge, facader »visne og stå
som rønner i et stræde, medens storbyen derude gled frem over
voldenes tomter, vokset af den ældgamle kærne ud over opland og
fælleder milevidt.«
Rådhuspladsens åbne plads af fliser og asfalt er ikke kun ensbetyd
ende med en livlig sværmen i lyset fra elektriske lamper. Det nye
århundredes nye tid giver også rum for nye nervesygdomme.
Den amerikanske læge G.M. Beard diagnosticerer i 1905 neu-
rasthenia og american nervousness som sygdomme forårsaget af
den moderne civilisation. Symptomerne er blandt andet hovedpine,
øjenflimren, håbløshed og klamme hænder, refererer Karin Lützen
i sin bog »Byen Tæmmes«, 1998. Og den danske psykiater Knud
Pontoppidan skrev i »Bibliotek for Læger«, 1886, stadig iflg.
Lützen, om »den større fart, der nutildags er kommet i tilværelsen,
den uro og hast, der præger alle forhold« og om hvorledes
København er »nået op til at blive en stor by, hvor den complicerede
og potenserede tilværelse er udtryk for et overintenciteret nerve
system.«
En del af neurastenikerens sygdomsbillede henføres til en by-
frygt eller agorafobi, angst for at gå hen over store åbne pladser. Og
givet er det, at Rådhuspladsen med sin nye bygning repræsenterer
Vejen op til Rådhusets Mokker er snirMet, men udsigten oppefra vandringen værd.
Klokkespillet er hele Danmarks tidsmåler i både hverdagens radio og ved årsskiftet.
23