17 / 221
Å ER BY SOM BORGER var arkitekten Martin Nyrops
motto, da han stod for opførelsen af Københavns Rådhus.
Forkortet SEBSB og skrevet ind som mantra eller slogan
på lamper og vægge.
Bygningen skulle kvalitativt svare til befolkningen, være munter og
værdig, ligefrem på højt niveau, repræsentativ, men ikke aristokratisk.
Et borgernes og borgerrepræsentanternes hus, med rum for både
ansatte og besøgende, myndighed og befolkning.
Og det nye københavnske monument skulle være dansk i detaljen,
om end italiensk i hovedgrebet - og middelalderligt i sin fremtræden,
men moderne i teknik og konstruktioner. Derfor er der så meget at
se til og iagttage, undre og glæde sig over i Københavns Rådhus.
Kalkmalerier og glastage, kontorer og bryllupslokale, messinghaner
og fajancefliser, linnedstue og duetårn.
Hundrede år efter at alting var nyt, er bygningen ikke glemt, men i
flittig og festlig brug. Københavns Rådhus står endnu og kan fejres
som monumentalt eksempel på offentlig kvalitet. Og tårnets klokke
slag er ikke bare hovedstadens, men siden 1925 hele nationens - hver
evige nytårsaften og hver dag kl. 12 i Danmarks Radio.
Det er meget muligt byen har tårne på
men det mor' mig altså mer en morn at gå
i de dcemningslyse gader hjem fra Adlon
møde første morgenmand og sidste natvogn
Sådan synger Liva Weel i Poul Henningsens »Ta og kys det hele fra
mig«, 1932. Og mellem byprofilens spidse tårne er Rådhusets blandt
de yngste og højeste. Og går man gennem Københavns gamle Råd-
SÅ ER BY SOM BORGER står der over Rådhusets indgangsportal på vej op ad trappen
fra pladsen til Rådhushallen. Agnes Slott-Møller har udformet det malede kridtstensrelief
med byens rådmænd og overherre under et grønt træ, og nedenunder byens håndværkere
med laugsmærkede skjolde.
19